I går havde Trans Danmark og LGBT Danmark med støtte fra SF indkaldt til høring i fællessalen på Christiansborg om transkønnedes levevilkår.
Et rigtigt flot fremmøde faktisk kunne der tælles lidt over 100 tilmeldte. Havde denne høring blot været for ca. 40 år siden, ja, så skulle vi ikke have regnet med, at der var kommet mere end halvdelen, da resten højst sandsynligt ville være arresteret på halvvejen.
Mangel på information
Under høringen kom det frem flere gange, at der er mangel på information. Det er ikke kun blandt de læger/psykologer, der skal snakke med de transkønnede. Men der mangler også information til folket. Og her var der flere, der mente, at man allerede skal starte i folkeskolen med at fortælle om transseksualitet på ligefod med det at være homoseksuel. Men alene dette kan også være et problem i 2011. Dette kan måske også være svært, når man i Damark stadig betragter transseksualitet som en sygdom. I gamle dage blev homoseksualitet også betegnet som en sygdom. Men for ca. 30 år siden blev det at være homoseksuel fjernet fra sygdomslisten. Men så heldige har de transkønnede ikke været. Man bliver som transkønnet stadig betegnet som om, man er syg.
Det store spørgsmål her i fællessalen på Christiansborg er: Skal det, at være transkønnet, fjernes fra sygdomslisten? Og salen bød på et rungende ja.
Politikerne havde også fundet frem
Der var stor opbakning fra forskellige foreninger, udover Trans Danmark og LGBT, så havde Stop Aids, bøsserne Hiv organisation, Hiv- Danmark og andre fundet frem. Der var ikke den store opbakning fra politikerne. Faktisk var ingen fra blå blok mødt om. Kamal Qureshi (SF), Manu Sareen (R), Mogens Jensen (S) og Flemming Møller Mortensen (S) var blandt de fremmødte politikere.