Charmerende superheltefrikvarter 

I stil og kostumer ligner Shazam de gamle Jens Lyn (Flash Gordon) film der blev vist i biografen som forfilm til det egentlige program. En smule kikset komisk – og det er filmen selv helt bevidst om – og det gør den til et temmeligt charmerende bekendtskab. 

Den forældreløse Billy får endnu engang en ny plejefamilie, men han får også chancen for at være en superhelt da han bliver udvalgt til at være en gammel troldmands forkæmper. Forvandlingen sker med ordet Shazam, og Billy går fra at være 14 til fuldvoksen – men kun udenpå. Indeni er han stadig et barn. Det kommer der meget rigtigt fint komediespil ud af, og filmen har sit hjerte helt på rette sted og har ingen problemer med at male med den brede superheltepensel. 

Zachary Levi er sjov og energisk som Shazam, den voksne superhelt som Billy forvandler sig til. Asher Angel er sødt kejtet og troværdig som Billy. Man kan måske sige at der ikke er helt den samme personlighed i de to karakterer, men det tager vi med i eventyrets navn. 

Mark Strong er ren ondskab som skurken, og Jack Dylan Grazer god som helte-sidekick, og ligeledes er de andre børn.

Det er rent gennemført kitsch med en bevidst gammeldags stil, men det har hjertet og komedien på rette sted og er herligt fri for overlæssede effekter, tyk morale og traumatisk overspil som i de sidste Superman og Batman film. Et tiltrængt superheltefrikvarter – næsten kun for sjov. 

En god film for hele familien i de kølige, hyggelige efterårsaftener.