Betagende smuk film om forbudt kærlighed i Georgien

Vi er i Georgiens hovedstas Tbilisi og møder den unge danser Mareb som danser i det nationale dansekompagni – ikke at forveklse med Nationalballetten som pressemeddelelsen fejlagtigt siger. Georgiens Natonale Dansekompagni er berømt for at danse georgiske folkedanse – lidt ligesom Riverdance fra Irland – og rejser verden rundt for at vise de fygende meget maskuline danse med spring og piruetter. 

Mareb har danset siden har var barn, og begge hans forældre er tidligere dansere i kompagnietog har optrådt i både Royal Albert Hall i London og på Metropolitan Opera i New York. Mareb danser i b-kompagniet men stræber efter at komme op i hovedtruppen. Der bliver en plads ledig, og der skal udtages nogle af de unge fra b-kompagniet til audition, men en nytilflytter kommer ind i billedet som konkurrent til Mareb. De to unge mænd bliver venner og begynder at træne sammen – men snart tænder det noget mere i Mareb. 

I Georgien er vi langt tilbage i tiden angående tolerancen og forståelsen for homoseksuelle. Pladsen i hovedkompagniet er nemlig blevet ledig efter at de andre mænd på holdet har tævet en af deres kollegaer for at have været i seng med en mand, og familien har sendt ham til et kloster i bjergene for at gøre ham "normal," som pigerne taler om i deres omklædningsrum. Hos drengene taler de om bryster og om at score damer, og selv Mareb har en pigekæreste da alle jo skal have det. Han vil ikke i seng med hende – bruger som undskyldning at første gang skal være speciel. Begæret efter tilfytteren Irakli tænder i Mareb og får ekstra gnist da Irakli giver efter for Mareb og de to har sex sammen. Mareb bliver meget forelsket og tager springet fuldt ud som bøsse og besøger også forskellige skjulte bøsse-klubber i byen. Irakli har en pigekæreste i sin hjemby, og faderen er syg og moderen svagelig så han vælger at tage hjem og forlove sig med hende. Det knuser Marebs hjerte. Dansen bliver hans vej ud, men hans drømme må ændres. 

Det er en film der gribende fortæller om at føle sig anderledes i et samfund der er meget konservativt og uden tolerance for afvigelser. Der bliver spillet med passion og indlevelse af de to unge skuespillere i hovedrollerne, og man føler virkelig deres forelskelse og deres fortvivelse. Rundt om de to er der et hold af skuespillere der spiller afdæmpet og naturligt. Man får virkelig en fornemmelse af mentaliteten hos befolkningen i Georgien, men der er også en tilgivelse og forståelse hos de nærmeste omkring hovedpersonen, især en scene mellem den svigefulde lømmel af en bror der nærmest siger at Mareb skal være lykkelig for at være anderledes og ikke ende som ham selv. Den scene sætter sig i hjertekulen. Det er en film med stormfuld kærlighed og fyrige dansescener. 

Det er en meget velspillet og godt instrueret film der blev stormet til premieren i hjemlandet grundet sit for dem kontroversielle emne. Derfor et det en uhyre vigtig film for alle dem der føler sig som Mareb – og ikke kun i Georgien.