Der er skruet lidt ekstra op for tempo, udskejelser og skæv girl power attitude i den farverige actionkomedie ‘Birds of Prey’, instrueret af relativt ukendte Cathy Yan. Filmen er en opfølger til ‘Suicide Squad’ fra 2016, og loyale fans af DC Comics universet vil sikkert glæde sig over gensynet med den excentriske og mildt utilregnelige Harley Quinn - kendt som Jokerens kæreste.
Titel:
Birds of Prey
Instruktør:
Cathy Yan
Længde:
109 minuter
Historien fortælles af energibomben Harley Quinn (spillet af Margot Robbie til perfektion), og tager udgangspunkt i hendes nylige brud med Jokeren. Da hun ikke længere nyder godt af Jokerens beskyttelse, begynder hendes fjender hurtigt at dukke op for at få deres hævn over hende. Ikke mindst Gotham’s berygtede überskurk, den psykopatiske Roman Sionis (Ewan McGregor). Ekstrem tortur og iskolde likvideringer er en naturlig og glædelig del af Romans hverdag, men han får kamp til stregen af den alkoholiserede train wreck af en kriminaldetektiv, Renée Montoya. Efter at være blevet suspenderet, går hun solo i kampen for at udrydde alle former for kriminalitet.
Det bliver mere kompliceret, da mafiaprinsessen Helena Bertinelli (bedre kendt som “Armbrøst Morderen”) vender tilbage fra Sicilien - med en 20 år gammel vendetta mod Roman. Nye og gamle konflikter kulminerer i et eksplosivt opgør om verdens mest værdifulde diamant, hvor uventede alliancer vender op og ned på magtforholdene i Gotham.
‘Birds of Prey’ er uden tvivl en underholdende film, fortalt med så meget power og gennemgående fuck-finger-approach, at man næsten glemmer sine forbehold. Fortællingens præmis drukner lidt i filmens gennemgående maniske vibe; men æstetikken er tegneserie-cute; med tydelig Tarantino inspiration, der er flashy fight scenes, og skuespillerne giver kant og originalitet til deres lettere overfladiske karakterer.
Men det kunne have været interessant, hvis filmen var gået lidt mere i dybden med nogle af dens indlysende tematikker: det feministiske perspektiv, især i forhold til den empowerment og frigørelse, som karakterne opnår. Den pointe ender desværre med at få en meget perifær og næsten usynlig plads i fortællingen.
Filmen vinder på dens festlige udtryk og ‘’fun factor’’, og fans af ‘DC Comics’ vil sandsynligvis ikke blive skuffede. Men det er ikke en film, der for alvor vil noget nyt.
Se traileren her