Den nye danske film Tordenskjold og Kold er en mærkelig hybrid
mellem mange ting. En god idé bliver for det meste bare ved ideen, og
når filmen er slut er det absolut begrænset, hvor meget klogere man er
blevet på helten Tordenskjold.
TITEL
TORDENSKJOLD OG KOLD
Instruktør
Henrik Ruben Genz
Medvirkende
Jakob Oftebro, Martin Buch, David Dencik og Kenneth Christensen
Vi er i de sidste dage af Tordenskjolds liv. Han er rastløs, nu hvor der ikke længere er krig. Han har fået et brev fra en engelsk adelsdame, som han skal møde i Hannover, og begiver sig med sin kammertjener Kold mod det tyske, afbrudt af underholdende foredrag og sengelystne unge adelsdamer på slottene undervejs.
Omdrejningspunktet i filmen er den duel, der ender Tordenskjolds liv uden for Hannover. Denne duel har altid været omgivet af mystik og konspirationsteorier, og i denne film får vi så instruktøren Henrik Ruben Genz udlægning.
Bromance
Instruktøren har gerne villet udforske mennesket bag myten og skabe en moderne periodefilm. Det sker primært gennem kammertjener Kolds øjne. Det er ham, der fortæller historien, og man fornemmer klart, at han og Tordenskjold er i et moderne bromance-forhold – på godt og ondt. I det hele taget blander filmen nutids-tankegang og sprog i en pærevælling med historiske kostumer og skikke. Det gør, at man som tilskuer bliver en anelse forvirret. For pludselig er vi midt i noget, der ligner Søren Faulis fjollede Grev Axel film fra 2001 med Peter Frödin i 1700-tals tøj og moderne fraser, for i næste øjeblik at være havnet i Nikolaj Arcels sobre En Kongelig Affære fra 2012. Det er ikke altid en heldig fusion. Sofia Coppola formåede at holde balancen mellem 1700-tals parykker og balkjoler og en moderne tilgang i Marie Antoinette fra 2005 gevaldig meget bedre end Henrik Ruben Ganz. Hos ham ender det med at være klodset og påklistret, når Tordenskjold pludselig udbryder ”Fuck Dynekilde” eller Anne Sophie Reventlow som kongens hustru til venstre hånd spørger Tordenskjold ”Skal vi kneppe”, eller når David Dencik leger moderne psykolog i silkeknæbukser.
Jakob Oftebro har tilpas rockstjerne-lækker attitude som Tordenskjold, der allerhelst bare vil have en hund, og Martin Buch er mut og underdanig som kammertjeneren med lidt småperfide tendenser. Der er flotte kostumer og locations, og der bliver spillet på bedste vis hele vejen rundt.
Det hele ender dog med at være lidt småtrist og kedeligt – nok ikke noget der havde huet virkelighedens Tordenskjold.