Forudsigelig og u-charmerende

Af Per Lundsgaard 11. februar 2016

Denne nye feel- good film får man det bestemt ikke godt af at se. Man får nærmest lidt væmmelse i kroppen og ærgrelse over at have spildt sin tid med denne dumme og forudsigelige film.

TITEL
SINGLE I NEW YORK

Instruktør
Christian Ditter

Medvirkende
Dakota Johnson, Rebel Wilson, Jake Lacy

Vi er som titlen antyder i New York, hvor Alice (Dakota Johnson) har besluttet at holde en pause fra sin kæreste – for hun har aldrig oplevet at være single. Hun tager et job som advokatsekretær og møder her den friske party-singlepige Robin, spillet af altid overfriske Rebel Wilson. De to tager på singletur i New Yorks barer og møder en række mænd. På vejen møder vi også Alices søster Meg, som er fødselslæge og pludselig gerne selv vil være gravid.

Hele vejen igennem filmen ligger der en undertone af, at det at være single er et valg, og man kun har det godt med det, hvis man virkelig anstrenger sig. Alle vil egentlig bare gerne finde en kæreste, blive gift og få børn – ganske ligesom undertonen i Sex and the City. Men hvor den var fuld af humor og elskelige figurer, er der hverken særlig megen humor eller sympatiske figurer i denne film.

De er alle lidt u-charmerende, og man har gættet næste skridt i handlingen, inden personerne i filmen er nået til det. Det hele er så forudsigeligt, og hvis film som denne skal lykkes, må der være noget overraskende eller i det mindste en form for kærlig humor – det er der ikke skyggen af.

Rebel Wilson forsøger at bringe lidt humor og skævhed ind i filmen men ender med at blive en kliche på sig selv og de øvrige roller, hun har spillet i bl.a. Bridesmaids og Picth Perfect, Dakota Johnson prøver at være Anne Hathaway – hvilket hun ikke er. Mændene er hverken særligt attraktive eller sjove . Undtagelsen er Jake Lacy som den unge advokatsekretær, der falder for den vordende mor. Deres forhold er det eneste, der synes at have skyggen af bare lidt varme. Vi skal også gennem en traumatisk enefar, der har mistet sin kone, og som derfor er blevet en slags knudemand, der ikke kan tale med sin datter (SUK!).

Dum og spild af tid er hvad den her film er . Jeg tror du vil få en sjovere aften ved selv at gå en tur i byen end ved at sidde det her forsøg på en morsom filmaften igennem.

Tjek os ud

Film

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr