Steven Spielberg er i det lidt lettere hjørne i sin hyldest til en almindelig mand, der gør en stor gerning, end han var i dramaet om Schindler. Men det er effektiv underholdning og uhyggelige billeder fra en tid som ikke ligger alt for langt tilbage.
TITEL:
SPIONERNES BRO
Instruktør:
STEVEN SPIELBERG
Medvirkende:
TOM HANKS, MARK RYLANCE, ALAN ALDA
Vi er i USA i 1957 – midt i den kolde krig, og midt i USA's hysteriske angst for kommunister og USSR. Advokaten James B. Donovan (Tom Hanks) får til opgave at forsvare den nyligt tilfangetagne russiske spion Rudolf Abel. Det gør ham upopulær i befolkningen, da han har tænkt sig at følge reglerne og give Rudolf Abel (Mark Rylance) en fair rettergang, selvom det er bevist, han er spion og dermed en fjende af USA.
Samtidig med at sagen kører i retten, tager en flok amerikanske piloter af sted med spionfly for at fotografere efter atomvåben over russisk territo-rium. Et af flyene bliver skudt ned, og piloten når ikke at selvdestruere det – eller sørge for sit eget selvmord – sådan som han ellers har fået at vide fra øverste sted, at han skal. Han bliver taget til fange, og nu vil man så gerne lave en udveksling af de to fanger fra henholdsvis sovjetisk og ame-rikansk side. Oveni bliver en amerikansk student taget til fange i Østberlin
i et forsøg på at krydse den bro, der er i gang med at blive bygget som deling af byen i en øst- og en vestzone.
Det bliver Donovans opgave at stå for forhandlingerne omkring udleveringe, og det bliver en ganske speget affære mellem både USSR, DDR og USA.
Det hele er skruet meget effektivt og spændende sammen, og man bliver hurtigt fanget i dramaet.
Der spilles umanerligt godt på alle pladser, og billedsiden er rammende for 50'erne, og så er det både skræm-mende og imponerende at se billeder fra et faldefærdigt og stadigt halvt udbombet Berlin. Stærkt især hvis man for nylig har været i byen og set den kolossale omvæltning og udvikling, den har været i gennem. Det er næsten det, der gør det stærkeste indtryk i hele filmen.
Enkelte steder falder Spielberg i den forudsigelige grøft, men det meste af vejen er det filmhåndværk og un-derholdning i absolut superklasse. Hotte Bill Magnussen er også med i en lille rolle, og også Austin Stowell, Will Rogers og Scott Shepherd er bestemt behagelige for øjet.
Det er et par timers rigtig god underholdning, og på DVD'en kan man også få en grundig baggrundshistorie med autentiske billeder. Bestemt værd at bruge en regnfuld og kold forårsdag på.