Tilbage til begyndelsen - igen

Af Per Lundsgaard 3. oktober 2016

Det er en trend i disse tider at gå tilbage til begyndelsen for sci-fi- og superheltefilm.  Modsat Superman og Batman har Star Trek og X-Men filmene gjort det med succes.

Filmtitel:
X-MEN APOCALYPSE

Instruktør:
Bryan Singer

Medvirkende:
James McAvoy
Jennifer Lawrence
Michael Fassbinder
Oscar Isaac

Spilletid:
2 timer 24 minutter

Når man går tilbage i tiden, betyder det jo også, at man kan samle et nyt hold af hotte og lækre unge skuespillere til at spille rollerne. Det har man også gjort i denne udgave af X-Men, der lægger sig i forlængelse af X-Men First Class (2011) og Days of Future Past (2014), hvor James McAvoy er Professor Xavier og Michael Fassbinder er Magneto.

Vi er her helt tilbage til de allerførste mutanter i verden, tilbage i det egyptiske rige, så vi begynder flot og imponerende i fortidens Egypten – nærmest som i de tidligere Mumien vender tilbage film.

En Sabah Nur mener, han er en Gud og vil leve evigt, da han optager evner fra andre mutanter og bliver stærkere og stærkere. Han skal til at overtage en krop fra en usårlig mutant, da menneskene omkring ham gør oprør og sender ham i en dyb søvn under jorden i en sammenbraset pyramide – ganske som en mumie.

Han bliver vækket til live igen af en flok tilbedere, og så har vi balladen. En Sabah Nur kalder sig nu Apocalypse, og som navnet antyder, vil han ødelægge verden for at skabe en ny med kun stærke overlevende. Han finder sig fire mutanter til at følge sig, bl.a. den hotte Angel (spillet af Ben Hardy som bl.a. har været på forsiden af det engelske homo-blad Attitude) og Magneto – så han er i godt selskab, når han går imod Professor Xavier og hans elever på hans skole for børn med særlige evner. På Xaviers hold har vi også en flok lækre drenge og piger (Nicholas Hoult, Tye Sheridan, Jennifer Lawrence, Sophie Turner og Lucas Till om hvem der går mange homo-rygter). Det er en film for både mænd, der kan lide mænd, og damer, der kan lide damer og det omvendte, og på DVD'en kan man jo rewinde og se scenerne igen. Der er superflotte effekter og kamp-scener og så en til tider befriende ironisk humor, der gør den selvhøjtidelige tone, der altid er i den slags film, spiselig.

Superhelteuniverset og i sær X-Men har en særlig tiltrækningskraft på homoseksuelle – nok fordi personerne tilhører et mindretal i en verden, der ikke kan forstå dem og ser dem som vanskabninger. De har en trang til at skjule deres styrker og deres naturlige jeg – ved at være en anden og passe ind i den ”normale” verden. Lyder det bekendt? Så husk, at der altid findes en Xaviers skole for børn med særlige evner lige om hjørnet – og kan vi så snart få den første åbne homo-karakter i de X-Men film TAK!

 

Tjek os ud

Film

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar