De to elskende der går igen i alle tre historier i filmen The High Sun fra Kroatien., Foto Kinorama

TIDLØS KÆRLIGHED

Af Per Lundsgaard 16. juni 2017

Det er flere historier om den umulige kærlighed i en tid med etnisk racehad, krig og fattigdom, som instruktøren Dalibor Matanić har sat sammen i en meget detaljerig men langsomt fortalt film.

TITEL:
Zvizdan (The High Sun)

Instruktør:
Dalibor MATANIĆ

Medvirkende:
Goran MARKOVIĆ
Ihana LAZOVIĆ

Det er tre historier i en, man bliver præsenteret for. Den ene foregår i 1991, den anden i 2001 og den tredje i 2011. Alle det samme sted og alle med de samme skuespillere. Det er en sjov og ret fascinerende idé, og det bevirker også, at man får fornemmelsen af, at selvom tiden er en anden, og menneskene udvikler sig med tiden, er der nogle konflikter og problemstillinger, som ligger dybt begravet, og som nemt kan blusse op igen.

Det er smukt og begavet set og ligeså udført. Med nænsom og intens kameraføring og fortælletempo, kommer vi tæt ind under huden på de tre kærlighedshistorier, som ikke er umiddelbart lykkelige.

Filmen forbliver i et meget deprimerende univers – både spillemæssigt, historiemæssigt og billedmæssigt, gennem næsten samtlige to timer den varer. Stilen kan virke en smule langtrukken og til tider kedelig, i hvert fald efter min smag. Også fordi vi i vores lille del af verden er så langt fra filmens problemstilling med krigen mellem serbere og kroatere i tiden omkring opløsningen af Jugoslavien og det had, der fulgte i kølvandet, og som jo stadig er en stor del af hverdagen i Kroatien og de øvrige lande i Ex-Jugoslavien.

Det er i dette scenario, at vi får tre gange Romeo og Julie historier – mellem en dreng og en pige fra hver lejr. Interessant at se hvordan problematikken udvikler sig omkring dem – men også at se hvor lille en menneskelig udvikling, der egentlig sker omkring de tre romancer, og hvor svært det er at slippe fortiden.

Der spilles stærkt af de to hovedroller i alle tre historier, og de øvrige medvirkende spille også ganske glimrende med hele udtrækket af balkansk socialrealisme i hver eneste scene.  Dybtfølt og ægte er det – og desværre også en smule tungt og dræbende i tempoet – men uden tvivl seværdig og tankevækkende.

Tjek os ud

Film

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun