6-stjernet kærlighedshistorie  

Wow . . .   hold da op! Hvad var det der lige skete der?

Allerede sidste år kunne man se trailers til filmen Call Me by Your Name. Og ja, filmen så da bestemt tiltalende ud, og det gjorde Elio (Timothée Chalamet) og Oliver (Armie Hammer) bestemt også. Nu er det bare sådan med trailere at de som regel lover mere end de kan holde, men sådan er det ikke her – tværtimod.  

Armie Hammer spiller den unge, amerikanske studerende, Oliver som tager til det nordlige Italien i starten af 80’erne. Her skal han hjælpe professor Perlman (Michael Stuhlbarg) som så mange andre unge studerende har gjort det gennem tiden. Her møder han også familiens eneste søn, 17-årige Elio, som bruger sin sommer på at omskrive klassisk musik: Hvordan ville det lyde hvis det var Johann Sebastian Bach der havde skrevet et af Lizst værker – ja, Elio er lidt af en nørd. Dog ikke mere Nørd end at han nyder sommeren, flirter med pigerne og spiser ferskner.

Elio har sat sig for at han ikke kan lide denne amerikaner. Her kommer han med sin smarthed og bruger ordet ”later” konstant, og det kan man jo ikke sige, mener Elio. Alligevel er han dybt betaget af den unge amerikaner der kun er 7 år ældre end ham.

Forelsket i forelskelsen
Enhver der har prøvet at være forelsket og ikke mindst oplevet den ulykkelige kærlighed, vil uden tvivl blive ramt af Luca Guadagninos mesterværk. Filmen er på hele 132 minutter, og man sidder fra start til slut med et sug i maven. Man kan ikke lade være med at leve sig ind i filmen, og man kan bestemt heller ikke lade være med at blive forelsket i Elio og Olivers forelskelse. Filmen har det hele undtagen sexscener. Vi ser ikke noget, men vi sidder tilbage med en fornemmelse af at have set det – lidt lige som med lærer Andersen på Misse Møhges altan – vi ser ham aldrig stå der. Om filmen ville være ”ødelagt” hvis vi havde set noget frækt, skal jeg lade være usagt, men jeg kan bestemt godt leve uden, specielt med den måde det er filmet på.

Ikke en homofilm
Vi ynder at kaste os over film med LGBT-tema og hurtigt kalde dem for ”homofilm," men jeg vil ikke betegne Call Me by Your Name som en homofilm. Det er snarere en film der handler om det at blive voksen med de udfordringer der nu engang er når man er teenager.

Selvom vi er i begyndelsen af 80’erne, er det en meget forstående familie Elio har, for selvfølgelig går hans forelskelse ikke ubemærket hen, hverken hos moderen eller faderen.

Musikken
André Acimans novelle fra 2007 er fantastisk, og endnu mere fantastisk er det at den nu er filmatiseret og rigtigt flot filmet. Ordene står nærmest i kø inde i hovedet for jeg kan ikke være nok fortaler for de seks stjerner jeg vil give filmen. Jeg sidder og tænker: Hvad mangler der? Ville en sexscene have gjort den bedre? Det har jeg allerede svaret på. Filmen er smuk, sensuel og romantisk med en snert af drama.

Prikken over i'et er Sufjan Stevens' musik. Han har skrevet to numre til filmen. Først hører vi ”Mystery of Love” og senere ”Visions of Gideon”.

Man vil helt sikkert blive forelsket, og man får også lyst til at følge i Elio og Olivers fodspor i Norditalien.
Filmen får alle seks stjerner. Se den – og se den igen.

Call Me by Your Name and I'll call you by mine!