|
|
|
|
Når man går ind og ser et teaterstykke, er det blandt andet for at komme væk fra dagens strabadser og vildfarne tanker. Det er som om man træder ind i et andet univers. I år havde det Kgl. Teater valgt at sætte Robin Hood op i Dyrehaven/Ulvedalene, og Dyrehaven er skøn, Ulvedalene er lige så skøn.
|
|
Fra den 28. maj og frem til den 15. juni kan man opleve musikkens grand old man Bent Fabricius-Bjerres musik i Glassalen i Tivoli.
|
|
|
En dejlig varm aften med nynnen, gode grin og en kende eftertanke
|
|
I år er der fuldstændig skøn scenografi; fra Bambi der hopper i skoven, til stjerneskud på en klar himmel. Scenografien bliver bedre år for år, og i år er ikke en undtagelse. Med tonerne fra kapelmester James Price er vi bare der, hvor vi skal være: super god aften, med god underholdning.
|
|
|
Fænomenet Shadowland har eksisteret siden 2007, og deres show har været vist for mere end 500.000 mennesker i hele verden, men det var egentlig først, da det blev annonceret, at de kom til Tivoli, og man har set dem på Youtube, at de fandt vej til danskernes hjerter.
|
|
Den 23. april havde Aalborg Teater Danmarkspremiere på musicaludgaven af den gode gamle EN KORT EN LANG. Historien er blevet sexet godt og grundigt op, og resultatet er helt igennem fantastisk
|
|
|
Hvor er det befriende, at The One and Only Company endnu engang kan levere en helt fantastisk musicaloplevelse til danskerne. Det er simpelthen grøn magi fra ende til anden i Shrek The Musical.
|
|
We Will Rock You, Queen musik, 2 1/2 time med det bedste af det bedste. Alle de fedeste numre, jeg er i himlen. Tirsdag var der premiere på Queen musicalen We Will Rock You i Forum, København.
|
|
|
I aftes var der premiere på Carlo Goldoni’s komedie ”En Tjener For To”, som Peter Langdal havde genoplivet. Sidst Carlo Goldonis klassiker blev spillet på Betty Nansen, var i 1979, og af gode grunde så jeg det ikke dengang; jeg var blot 7 år.
|
|
Forbudt mandesex i central park; en kugleskør, forsømt mormons kone; en magtliderlig skabsbøsse; en umulig kærlighed; skrigende, vingebaskende engle; fordomme, kærlighed, sygdom, sex, tro, skyld, tilgivelse og ikke mindst frelse.
|
|
|
Helt enestående er Laus Høybye i Hey Jude
|
|
Så er 90’er filmen ”The Full Monty” her endelig som musical, og for de fleste, der så filmen dengang og kunne lide den, er den absolut værd at ”gense” som teatermusical.
|
|
|
Tjajkovskijs ballet fra 1892 har fået et skud dansk kultur, når den er bedst, og er Tivolis hidtil største balletopsætning.
|
|
10 år efter Fantomets mystiske flugt fra Pariseroperaen, lever han et nyt liv i forlystelsesparken Coney Island i New York blandt freaks og gøglere, hvor han driver varieteteatret Phantasma. Længslen efter hans livs kærlighed, Christine Daaé, er imidlertid større end nogensinde.
|
|
|
Mastodonternes store satsning i 2012 er stykket om Dracula, en forestilling der ikke tidligere er set på dansk jord. Normalt har vi set stykker som Pipi, Skatteøen og Cyrano, som alle har været produceret før, men med Dracula er man gået skridtet videre og har overladt det hele til Steen Lünell, som er både komponist, tekstforfatter og instruktør på stykket. Tak for det! Der er ikke noget bedre end at se noget, der ikke har været opført før. Så slipper man også for sammenligninger.
|
|
Det var et tætpakket Bøssehus der i lørdags dannede ramme for den skønneste teateroplevelse. Vi var inviteret til Årets store satsning i Bøssehuset, deres traditionelle efterårsforestilling. Med to gange Shakespeare de forgangene år, Titus Christianius i 2010 og Et Skærsommernats Drøn i 2011, ja så var det på tide at udvide med noget lidt anderledes.
|
|
|
Betty Nansen gør det igen! Fantastisk skuespil. Dejligt nærværende spil.
|
|
Københavns homoteater HiLS DiN MOR præsenterer deres nye ungdomsforestilling ”Hate crime - en kærlighedshistorie” skrevet af Tomas Lagermand Lundme. Et teatersupplement til folkeskolens seksualundervisning, som også har spillet offentligt i Ørstedsparken i København.
|
|
|
Ren dans - ren fryd på Pantomimeteatret.
På Tivolis kinaagtige og farverige Pantomimeteater med påfuglefortæppet opføres der ikke kun de snurrige og finurlige, århundredgamle pantomimer, men af de samme dansere også ballet fra uddrag af Bournonvilles klassikere til moderne ballet, f.eks. Catching the Bolero til Ravels Bolero med indlagte Tivolilyde.
|
|
Med ”7 år, Niller, man ved et og andet”, ”Hvis I to var ludobrikker, ville I så være slået hjem nu?, Ja nu snakker jeg ligesom i metaforer, ikk” eller ”Hvis min pik nu var en pizza, hvad nummer havde den så”?
Vi husker dem alle fra filmen tilbage i 1999. For 13 år siden så mere end 800.000 mennesker den i biografen. Det var en kæmpe succes, og det er super svært at pille ved noget, der var en succes.
|
|
|
Blandt aftenens gæster i Cirkusrevyen kunne vi se statsministeren, såvel i sal som på scene. Sketchen ”En rigtig god løsning” om, hvordan det er de radikales Margrethe Vestager, der bestemmer det hele i regeringen, og at der i morgen kommer en rigtig god løsning. Det var fabelagtige Ditte Hansen, der gav den som Helle Thorning, en rolle hun udfyldte helt fantastisk, og ikke mindst lignede når man sidder helt på 13. række. Selve sketchen var en anelse kedelig, men det var bestemt ikke Ditte Hansens skyld.
|
|
Barndommens gade, Akvarium, Nattog til Venus, dette er bare et udsnit af de sange, som bliver gensunget af de otte skuespillere i denne fantastiske teaterkoncert, som bygger på alle tiders store Anne Linnet-hits.
|
|
|
Hvis der er een ting, jeg ikke er, så er det en af Bakkens sangerinder. Jeg er ikke kvinde, og jeg ejer ikke en tone i livet, men det har pigerne. Udover de to nævnte sange synges der mange andre gamle viser, som til tider kan komme godt under bæltestedet.
|
|
På scenen ser man en mand, henslængt i en sofa, der er lige så slidt som manden, der ligger i den. Han er ikke en hvilken som helst mand. Han er Klud, han er[kursiv] nøgen. Ja selvfølgelig er han nøgen, det er jo Bøssehuset! Og nu begynder historien.
|
|
|
Det er tvivlen om netop nytteværdien af sandheden, der hersker i Mungo Parks opsætning af
den svenske dramatiker Lucas Svenssons ”Information Wants to be Free”. Et teaterstykke, der viser os bagsiden af informationssamfundet, hvor al viden er indenfor alles rækkevidde – og samtidig ofte er ligegyldig.
|
|
Desdemona og hendes tjenestepige Emilia leder efter et lommetørklæde, som på mystisk vis er forsvundet og senere dukker op et helt andet sted, end hvor man troede, det hørte hjemme
|
|
|
Et lufthavnstableau om retfærdighed, hævn og tilgivelse
|
|
BaggaardTeatret hører hjemme i Svendborg og har udelukkende nyt dansk drama på repertoiret. Lige nu viser de dramaet om Elvira Madigan og Sixten Sparres korte og stormfulde kærlighed. Deres umulige kærlighed drev dem til et selvmord, der i dag er nærmest mytisk på grund af romantikken bag det.
|
|
|
Absolut top klasse. Grease bedre end nogensinde, læg specielt mærke til Silas Holst.
|
|
24. februar 2012 af marie |
|
|
Tommy Kenter åbner ballet på denne hans jubilæumsforestilling med en karikatur af en fordrukken lektor, som skal lære sine elever om livet, underlivet og diverse andre dertilhørende ting.
|
|
Nu er jeg sikker på, at det nok skal blive en god jul, for findes der nogen, der kan få den frem (altså julestemningen), så er det de fire friske drenge, der har været udsat for lidt af hvert igennem deres liv. Det er selvfølgelig Schwanzen Sänger Knaben, der her er tale om.
|
|
|
Får 302 har efterhånden gjort det til en tilbagevendende begivenhed at have et julestykke stablet på benene, og i år er ikke nogen undtagelse.
|
|
25. november 2011 af marie |
|
|
Et af Danmarks efterhånden mest garvede indslag på den slappe line viste torsdag d. 17. november præcist, hvordan en omgang komik skal skæres; og beviste samtidig klokkeklart hvorfor han har kunnet agere fast inventar i branchen i – efterhånden – lidt af en årrække.
|
|
Det er svært at vide, hvilket ben man i nutidens samfund skal stå på, hvis man som manden i stykket er den ”ikkefødende” part af de to forældre: hvilke rettigheder har man idag og hvilke rettigheder havde man førhen...
|
|
|
Helt fantastisk og unikt spil mellem den garvede og den mindre garvede skuespiller kan man opleve, hvis man går ind og ser stykket RØD, som vises på Edisson.
|
|
Så skal vi endnu engang ud i en ”Elsk mig i nat” forestilling med den dejlige Szhirley som Sui. Og spørg mig om vi er trætte af det? Svaret på det er et enkelt og klart NEJ. For vi ved, hvad man går ind til, kan man ikke lide ”80’er” musik, ja så skal man holde sig langt væk.
|
|
|
”I lie down with a crocodile”, er et meget intenst teaterstykket, der bliver vist på teateret FÅR302, Toldbodgade tæt ved Nyhavn.
|
|
Det er en hyldest til Jerome Robbins fire værker, The Concert fra 1956, The Cage fra 1951, Other Dances fra 1976 og sidst men ikke mindst West Side Story Suite fra 1995. Fire helt fantastiske balletter på to timer.
|
|
|
Hvor er vi henne, er vi et sted i Danmark eller befinder vi os rent faktisk et sted i midten af 1800-tallet i det iskolde Rusland.
|
|
Engang imellem sker det, at FBI-posen rystes, og vi får tre komikere sendt ud på tour eller blot som line-up for en aften. Lørdag d. 3. september var dette tilfældet, da de tre komikere Dan Andersen, Jesper Juhl og Thomas Hartmann stod for, at underholde en mellemfyldt Glassal i Tivoli.
|
|
|
Der var lagt i kakkelovnen til lattermuskel-fibersprængninger, da tre af landets pt. skarpeste tunger i stand-up regi, torsdag aften tørnede sammen om skiftevis at underholde et halvfyldt (men veloplagt) publikum i Glassalen i Tivoli.
|
|
Kan det blive rigtig sommer i Danmark, hvis man ikke har lyttet til en lidt sen forårskoncert med Schwanzen Sänger Knaben.
|
|
|
Så blev det maj, og endnu engang kunne vi trække i revy tøjet og drage mod bakken for at se dette års Cirkusrevy
|
|
En helt suveræn oplevelse på 4 timer i den kongelige opera på Holmen, Die Frau ohne Schatten, eller Kvinden uden skygge spiller fra nu af til d. 14. juni
|
|
|
Godt på vej mod de fyrre… Altså hvis vi er heldige, skal vi jo nok den vej alle sammen. Et eller andet sted er det jo frygteligt at skulle blive fyrre, vil nogen nok mene. Ens liv er levet stort set halvvejs. Og dog... Er fyrre ikke det nye tredive?
|
|
Bravo, bravo, bravo, bravo, bravo… Ich bin so geil
|
|
|
Hiv 75 minutter ud af kalenderen, og gå ind og se det sjove stykke Stakkels Kenneth.
|
|
Jeg blev forført, af Kirkegaards ”Forførerens Dagbog”, ganske enkelt. Allerede på vej ind til vores pladser, befinder vi os midt i skuespillet. Der står fem skuespillere på scenen, som består af en stor sort firkant i midten. Den kan dreje rundt ved håndkraft. Foran de fem skuespillere er der 5 sæt tøj, 4 stokke og en guitar.
|
|
|
Se Tribe Ritual # 3, en god oplevelse i Stærekassen
|
|
Denne forestilling er om en kærligheds historie mellem to af datiden store forfatterinder, den 40-årige Virgina Woolf og den kun 30-årige Vita Sackville-West.
|
|
|
Hvor skal vi hen? – Vi skal da ud i det blå. Stedet er Får 302, og her kan man opleve tre skønne monologer, skrevet af Marlen Haushofer, Dan Andersson og Tomas Lagermand Lundme.
|
|
Vi er her taget på udflugt i Petersen og Passers himmelflugt, en oplevelse man sent vil glemme
|
|
|
Vi skal nu bevæge os ind i et helt andet univers – blandet af sort samvittighed, Hvid magi og ikke mindst Anne Linnets musik
|
|
17. februar 2011 af marie |
|
|
Fra den kedelige grå verden, hvor alle har travlt med deres eget, tager Greenboy os med ind i et fantasi univers
|
|
Selvom Moliére skrev Misantropen for 345 år siden, er den her i 2011 stadig meget aktuel. En misantrop, er en person, der føler et had til andre mennesker, sådan en alment ondskabsfuldhed over for andre mennesker. I stykket ser man Alceste, der bliver spillet af Lars Mikkelsen, som er en misantrop. Han hader, at folk ikke bare kan sige tingene, som de er.
|
|
|
Vil man se små mærkelige stykker, der ofte er perler i sig selv, så skal man klart vælge teater Får 302. Her finder man nogle af byens bedste intime teateroplevelser. Og med SEX,VOLD.BLOD.SNASK, har Får 302 for alvor skudt teatersæsonen i gang.
|
|
Liderlige mænd i smækbukser
|
|
|
Fabelagtigt, Thure i en af sine bedste roller
|
|
Pålæg, er et fantastisk stykke madpoesi udover alle smagsgrænser
|
|
|
Den rendyrkede hollwhood stjerne Ole Henriksen var spræng klar til aftens foredrag i Vejle Musik teater. Ole Henriksen er kendt på hans skønheds produkter som er et hit verden over, bla. Også derfor han går under kælenavnet "Creamkongen".
|
|
Mungo Park opfører en humoristisk dramatisering af de klassiske håndbøger ”Kvinde kend din krop”. Håndbøger man forbinder med rødstrømpebevægelsen, kvindernes seksuelle frigørelse og det at sidde nøgen over et spejl. Kort sagt 1970’erne, hvor mor havde en lilla ble om hovedet
|
|
|
Efter længere tids venten, kunne den berømte ABBA musical Mamma Mia her til aften, åbne dørene i Tivolis koncertsal, til en helt overdådig aften. Boys and girls… Mamma Mia is in the building.
|
|
Willkommen.. Bienvenue… Welcome!
|
|
|
På en enkelt begivenhedsrig dag i lysthuset vendes Diderots liv helt på hovedet, og han ender med at være knap så skråsikker på egen overbevisning…
|
|
Alle går fejl af hinanden, da Tvillingerne fra Venezia kommer til byen. De ligner hinanden som to dråber vand, bortset fra at den ene er en tumpe og den anden en verdensmand.
|
|
|
Don Juan er den legendariske og fiktiv kvindebedårer, hvis historie er blevet fortalt af utallige forfattere. I lørdags så jeg stykket Don Juan efter Moliére, instrueret af Thomas Bendixen. Absolut enestående.
|
|
Politikeren Manu Sareen (R), har begået op til flere fantastiske børnebøger om drengen Iqbal Farooq, og hans Nørrebro. Og nu er hans bøger blevet til teater.
|
|
|
Forventningerne til de 3 små herre var enormt store, ikke mindst fordi man ved hvad Anders Birchow kan i Linie 3, Thomas Mørk i Cirkus Montebello og ikke mindst hvad Asger Reher viser i Ørkenens Sønner.
|
|
Med dette forårs sidste koncert på Cafè Teatret, så har Schwanzen Sänger Knaben for alvor sat sommeren i gang, for et forår uden at ha set de 4 skønne drenge, ja så bliver det ligesom ikke rigtigt sommer.
|
|
|
I DEALING WITH HELEN er krigen mod Troja på sit ottende år. Legitimiteten for den Trojanske krig er temmelig svær at få øje på. Med Finn Iunkers tragikomiske forestilling DEALING WITH HELEN tager Verk Produksjoner os med på en aktuel, underholdende og meget meningsfuld satirisk rejse ind i krigens verden.
|
|
Filmproducenten James ringer til stjerneskuespilleren Chloe. Han fremlægger et scoop af et filmtreatment for hende. Han er alene på sit kontor. Hun er tavs i den anden ende af røret. Hun skal bare sige ”ja” og redde hans karriere!
|
|
|
Kultfænomenet og verdenssensationen og ikke mindst comedy showet PUPPETRY OF THE PENIS med de to frække fyre Chris Cannon og Rich Binning i ”spidsen”. Landede i går i hjertet af København efter at have spillet to aftner for fulde huse i Århus.
|
|
En mineingeniør finder, under en olieboring i Lapmarken, den nedfrosne halestump fra en fortidsøgle. Halen bringes til Danmarks Akvarium, hvor den ved et uheld tør op, regenererer og ender med at være en fuldvoksen kæmpeøgle, som får navnet Reptilicus.
|
|
|
Saunaen er et stykke af dramatikeren Tomas Lagermand Lundme, og handler i alt sin enkelthed om 4 mennesker der ikke kender hinanden i forvejen, men aftaler over nettet at mødes i en sauna et øde sted i Sverige.
|
|
Det er lykkedes hele holdet bag Rødt og Grønt at få det hele til at glide sammen i en stor oplevelse. Du kan allerede fornemme Indien, før du når ind i teatersalen, røgelse, ja varmt er der også, og selvfølgelig skal man bydes velkommen af små Inderpiger.
|
|
|
Digital mobning, virtuelle krænkelser, cyber bullying… Ukært barn har mange navne, og fænomenet
er tilsyneladende ikke forbeholdt teenagere – men findes, som en aktuel sag viser, blandt
veluddannede voksne (rollemodeller?) i det politiske kommunikationssystem.
|
|
Forestillingen fortæller historien om Grethe Ingmann og Jørgen Ingmanns liv - et vaskeægte Askepot-eventyr; et eventyr om arbejderpigen med den karakteristiske stemme og hendes møde med den allerede kendte og veletablerede jazz-guitarist fra middelklassen, Jørgen Ingmann. Et drama om stort talent og kæmpe musikalske succeser.
|
|
|
SANDSYNLIGVIS er teaterforestillingen baseret på historien om Danmarks mest kendte whistleblower i nyere tid: Efterretningsofficeren Frank Grevil, der lækkede fortrolige oplysninger til pressen om Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurderinger op til Irak-krigen.
|
|
Kan du huske Palle alene i verden? En dag vågner Palle op, og der er ikke nogle mennesker tilbage på jordens overflade – hvad gør han? Palle kaster sig ud i det søde driverliv indtil han finder ud af, at det der med at være helt alene, ikke lige er sagen. Men hvad gør du hvis du, ikke som Palle, vågner op i en intakt verden, men derimod i en undergangsramt klode, hvor du på en eller anden måde skal finde hoved og hale i det ragnarok der omgiver dig. Et ragnarok der udgøres af den civilisation der ikke mere står, og den natur, der med uimponerede øjne, qua sin plasticitet, bare ser til - med døde øjne. Forestillingen Krasnoyarsk på Cafeteatret er ikke en klassisk Palle alene i verden-historie, men derimod en historie om forsøget på at skabe mening i en uigenkendelig verden, i en ny verden der er et resultat af den gamles undergang.
|
|
|
Falder du i en akut, dyb søvn hvis nogen omkring dig siger Holberg? Tror du måske Holberg er et byggemarked eller en ny café? Hvis du kan svare ja til bare et af ovenstående spørgsmål, bør du tage i skuespilshuset og se Ulysses von Ithacia på portscenen. Holdberg var sin tids skarpeste satiriker og en utroligt morsom mand, og om end hans jokes er ca. 300 år gamle, beviser dette skuespil, at der ikke gror mos på en rullesten.
|
|
Bolchestænger, julekugler og strunke grangrene! Julens symboler – eller syndens insignier? Undertegnede, deres udsendte, det tohovedet anmeldermonster, kan skrive under på det sidste, efter at have overværet årets julekoncert, med den ømt syngende homokvartet, Schwanzen Sänger Knaben. Kvartetten har i nu 13 år gjort, at det ikke kun er frosten der kan få svage sjæle på glatis.
|
|
|
På Grønnegårdsteatret ved de hvad bøsser vil have: Krinoliner i pastelfarver, nøgne, behårede mænd og kvinder der udnytter deres udseende til at narre kunst fra filosoffer. Er det ikke rigtigt? Og derfor var de smarte nok til at invitere XQ28 til premiere på Eric-Emmanuel Schmitts ”Libertineren” i Odd Fellow Palæets Have.
|
|
Normalt forbinder vi forsommeren med jomfrueligt grønnende løv, med lyse nætter og unge mennesker der bader nøgne i et dansk farvand, glitrende af morild. Men XQ28’s anmeldermonster fandt så sandelig ud af, at der i storbyens jungle foregår helt andre ting. Nøgenhed er nok noget af det eneste der også er at finde i Schwanzen Sänger Knabens forårskoncert i KafCaféen, for jomfrueligt er det bestemt ikke!
|
|
|
En kulturel lussing givet med uhyrlig brutalitet. Et tragikomisk koncentrat af frådende, absurd danskhed: YAMAZ! af Christian Tafdrup på Caféteatret, med bl.a. Jannie Faurschou, Bjarne Henriksen og store, geniale Bodil Jørgensen.
|
|
Endnu engang kunne man lugte hvordan teatret i stigende grad er nødt til at sige som en film for at overleve. Man gav den spanske stjerneinstruktør Pedro Almodóvars film Alt Om Min Mor som skuespil, men uden afgørende at vise anden berettigelse for det valg end en økonomisk.
|
|
|
Vi befinder os i en gennemskåret boligblok af beton i en ukendt by på et udefinerbart tidspunkt. Det eneste konkrete er tiden, der går: Sporadiske klokkeslæt slynges ud fra tid til anden, det er nat, og beboerne i huset kan ikke sove.
|
|
XQ28’s hornbrillede kultursnob lod sig blande med småbørn, småbørnsmødre og legeonkler til en omgang pjanket livsglad Mozart-cocktail iblandet sproglige saltomortaler, befriende slapstick og trans(s)køn.
|
|
|
XQ28’s nyindledte flirteri med Betty Nansen Teatret blev markeret ved premieren på David Hares ”Øjeblikket” i Peter Langdals iscenesættelse på anneksscenen Edison. En usædvanligt ordrig forestilling, som denne ordtyngde til trods, aldrig blev tungere end den var vedkommende.
|
|
Koncertsalen blev fyldt til bristepunktet med nordisk musik da Malmö Symfoniorkester opførte værker af nogle af nordens største komponister. Den internationalt kendte mezzosopran Anne Sophie von Otter kastede stjernestøv over aftenens vandretur i de norske fjelde.
|
|
|
XQ28 var inviteret til at overvære sceneshowet ”Død og Helvede – Søren Kierkegaard på 90 minutter” i Kafcafeen lørdag d. 7/3 klokken 21:00. En turboindføring i Danmarks vel nok største filosof og tænker, Søren Aaby Kierkegaards (SAK) forfatterskab. ”Død og Helvede” beskrives i programmet som en forestilling der ”giver publikum inspiration til hvordan de, med fordel, kan benytte sig af Søren Kierkegaards forfatterskab i dagligdagen”.
|
|
Elsk mig i nat er en musical om venskaber, kærlighed og hemmeligheder. Sui (Szhirley) er vendt hjem fra Amerika efter en succesfuld sangkarriere for at mødes med sit gamle band. De tidligere medlemmer er alle vrede på Sui fordi hun forlod dem for 16 år siden til fordel for Amerika.
|
|
|
Tirsdag aften stod den på premiere på det kongelige teaters gamle scene: Benjamin Brittens hovedværk Lucretia, om den kyske romerinde der voldtages af den etruskiske kong Tarquinus og begår selvmord af skam, skulle, for første gang siden uropførelsen i 1946, spilles i den oprindelige udgave.
|
|
Denne gang var XQ28’s noget reaktionære operakritik under ærefuld ledsagelse af formanden for LBL-Ungdom, Anders Bobek, og fik således mulighed for at opleve den ofte indforståede musikteatersfære gennem teenageøjne. Og hvilken pragtfuld disposition, når vi selv skal sige det, at lade netop operafiseringen af den også filmatiserede Dead Man Walking udsætte for disse purunge øjne og ører, som netop er dus med filmmediet og populærkulturen i øvrigt.
|
|
|
Den britiske Sidney Young (Simon Pegg) har skabt sit eget sladderblad hvor mudderkastning efter kendisser er i høj kurs, og på trods af mangel på succes bliver han tilbudt et job i New York på det lettere konservative Sharps magazine.
|
|
XQ28 var lige ved at blive sendt til himmels ved repremieren på Det Kongelige Teaters opsætning af Mozarts meget populære opera Figaros Bryllup, men holdes nede på jorden af en forgjort iscenesættelse.
|
|
|
Hvad vil du gøre hvis Danmark går bankerot– hvis der ikke er arbejde at få og din tilværelse er ørkesløs?
|
|
Mine øjne beruses af glitrende stene, af pudderfarver og duvende silkestof der smyger sig om min kind. Jeg inhalerer røgen og ridder på den hvide drage, vrider mig i krampelatter. Alting falder sammen. Intet er det det giver sig ud for at være. Det er så vidunderligt og samtidigt så skræmmende. Min sminke ligger tungt og holder på mit kunstige smil, fastfrosset. På trods af kulden, af frosten, er min kerne en rasende feber, et brændende indre skjult af blyhvidt. Og selv om det trækker fra karmene og drypper fra loftet, holder jeg varmen - for jeg har jo mig selv og min ild. Den ild der æder mig op – ”pludseligt dør man, og så er der ingen”.
|
|
|
Mange væmmelige ting kan foregå i kældre. Fritzl-sagen fra Østrig er et godt eksempel, og tirsdagens udgave af Thom Pain (Baseret på ingenting), endte desværre også med, dog langtfra så slemt som i Østrig, at høre til i samlingen af oplevelser man helst havde været foruden i Caféteaterkælderens mørke dyb.
|
|
Når julesneen daler hvid og dæmpende på højlydt tale og jorden ligger jomfruelig og ren, så ulmer synd og skam i indre by.
|
|
|
Det ene af hovederne på XQ28’s tohovede teateranmeldermonster sad pinen igennem til det fire timer lange, og stort hypede, gæstespil af Wiener Festwochen på Glyptoteket. Det gjaldt Christoph Marthalers ”Schutz vor der Zukunft” (Værn mod fremtiden). En kombination af totalteater, Liederabend og rumAinstallation.
|
|
I den klamme december eftermiddag drog XQ28’s standhaftige teateranmeldere af sted til noget der umiddelbart kunnne gå godt, eller også meget meget galt. Det vist sig at være en gakkelak blanding af 1600 tals dramatik, stand-up og masser af sex. Er du til suveræne parodier, alfer i stramme bukser og tutu, så læs trykt videre.
|
|
|
Det er tirsdag aften, og jeg indtager de lidt håre stole på Cafe´ Teateret. Stemningen er højlydt, og folk har svært ved at falde til ro. Måske fordi man fra starten har svært ved at forholde sig til den mistænkelige scenografi.
|
|
Hvis jeg nu siger opera, hvad er så det første, du tænker på? Kvinder i store kjoler, der dør i timevis? Små tykke mænd, der synger, til de er blå i hovedet? Et publikum bestående af pelsklædte gamle damer og nyrige jyder? QX28 fik alle fordommene bekræftet, da vi var inde og se La Traviata i Operaen.
|
|
|
Det er mørkt og jeg sidder og overvejer hvad det egentligt er jeg er vidne til. Er det en cabaret opført af patienter fra Nordvang? Er det en danseforestilling? Er det stand-up? Er det en seriøs kommentar til det danske samfund? Er det en opskrift på agurkesalat? XQ28 har været til premiere på ”The Absolute All Ego Show” af Stuart Lynch på det københavnske teater Kaleidoskop (K1).
|
|
At selv en handikappet, endda en alvorligt invalideret, kan få en prægtig oplevelse ud af Operaens nyopsætning af Richard Strauss’ Rosenkavaleren, er XQ28’s udsendte et levende bevis på. Dette tilmed i følge med en altid forgiftet, forvirret, forblændet, men i det mindste ikke forkølet - og denne aften kun let overrislet – tandlægestuderende som dette monster af en anmeldelses andet hoved.
|
|