Et værdigt farvel til Elton John

Af Tejs Ellesøe 7. juni 2019

Royal Arena var her til aften rammen om en helt særlig koncert, nemlig Elton Johns afskedskoncert. Et festfyrværkeri og et værdigt farvel til den store kunstner.

Arrangør
Livenation 

Artist
Elton John
Farwell Yellow Brick Road

Sted
Royal Arena København

Dato
6. juni 2019

Selvom man har været i Royal Arena en del gange, kan man alligevel ikke lade være med at blive lige betaget hvergang. Stort og imponerende.

Nogle divaer lader vente på sig på, men ikke Elton John. Nogle minutter før koncerten skulle starte, gik lyset ud, og præcis klokken 20.00 satte koncerten i gang, og der sad aftenens stjerne allerede ved klaveret og leverede sin første sang, Bennie and the Jets.

Elton John, spillede knap i 3 timer, og det er egentlig meget godt gået af en 72-årig. Ud af de 24 sange han leverede i aften fik vi i den første time 10 sange, heriblandt selvfølgelig Tiny Dancer og Rocket Man.

Efter en meget lille pause hvor Elton John kun lige var ude og skifte, gled vi over i anden time hvor han startede med at spille Someone Saved My Life Tonight, klassikeren Candle in the Wind, som de fleste måske vil huske han sang til Prinsesse Dianas begravelse. Den er fra Goodbye Yellow Brick Road albummet og blev oprindelig skrevet i 1973 som en hyldest til Marilyn Monroe. 8 sange blev det til i den anden time.

Og i tredje time Don't Let the Sun Go Down On Me, og I'm Still Standing som fik taget til at lette sig adskillige meter.

Han leverede et brag af en koncert, og efter 22 numre med hamselv ved klaveret sagde han og bandet tak for en god aften.

Selvfølgelig skal vi have de obligatoriske ekstranumre som publikum jo kræver, og det var selvfølgelig Your Song og Goodbye Yellow Brick Road.

Lad os gøre det med PEEX
Vi lånte et af de her PEEX-apparater som måske minder lidt om en moderne teleslynge som hørehæmmede bruger, men det er sidste skrig inden for teknologi når der skal høres koncerter.

Der kræves kun to ting: et PEEX-apparat og en smartphone. De to “parrer” man, og vupti kan man få den perfekte koncertlyd via den app man downloader.

En god ide, at høre den første sang uden for så kan man høre den store forskel. Det tager ca. 2-3 numre at indstille de fem musik-strenge, vokal, guitar, klaver, bas og trommer, men så går lyden også rent ind. En bange anelse var at man ville udelukke alt andet, men det hele går godt i spænd med hinanden, publikum og lyden. Det er en meget intens og næsten surrealistisk oplevelse og til dato den bedste koncert jeg har oplevet.

Man kunne håbe at flere koncertarrangører og kunstnere får øjenene op for PEEX – det skylder man simpelthen musikken.

Et værdigt farvel
Der er ingen tvivl om at Sir Elton John elsker sit publikum, og da han startede sin Farewell Yellow Brick Road turne havde han ca. 300 koncerter foran sig, og eftersom han ikke gør det for at tjene penge, må det jo være fordi han elsker at være på.

Han er 72 år og still going strong, og selvom man godt kan se at alderen er ved at sætte ind, så nyder han hvert sekund. Han nyder også at lege med publikum og ikke mindst modtage deres hyldest.

Det er 50. år han turnerer, og han husker sin første koncert i Danmark der var i Tivoli. Han husker også Aids-epidemien 80’erne hvor han hjalp til og bragte mad ud til de smittede der ikke turde vise sig udenfor. Han fortæller også om sin sidst foundation og hvordan den stadig hjælper folk. Jeg tror på at vi får bugt med den sygdom i min levetid, fortæller han.

Da han spiller sine sidste to sange, sidder han i “morgenkåbe”, og da han slutter den sidste rejser han sig, smider morgenkåben og  står nu i et joggingsæt. Han går ud mod højre hvor der er opstillet noget der minder om et gangstativ. Han siger: Det er min sidste koncert i København – den sidste i Danmark. Jeg vil savner jer i mit hjerte og min i sjæl. Han er ydmyg, og langsomt glider han bagud ad Yellow Brick Road.

Først her går det op for en at dette var hans sidste koncert – at det er slut med hans besøg i Danmark.

Han fortjener 6 fantastiske stjerner.

Setliste
Bennie and the Jets
All the Girls Love Alice
I Guess That's Why They Call It the Blues
Border Song 1970
Tiny Dancer
Philadelphia Freedom
Indian Sunset 
Rocket Man
Take Me to the Pilot
Sorry Seems to be the Hardest Word
Someone Saved My Life Tonight
Levon a under. fantastisk tromme solo
Candle in the Wind
Funeral for a Friend/Love Lies Bleeding
Burn Down the Mission
Daniel
Believe
Sad Songs
Don't Let the Sun Go Down On Me
The Bitch is Back
I'm Still Standing
Saturday Night's Alright for Fighting

Ekstranumre
Your Song
Goodbye Yellow Brick Road

Tjek os ud

Musik

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingemann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr