FotoScreenprint Youtube

Aleksander – De skjulte smil fik mig til at smile

Af Tejs Ellesøe 27. august 2014

Skjulte Smil er titlen på den EP, som den 23-årige Aleksander udsendte sidste efterår. Vi er altså ikke ude i noget egentlig nyt, men i anledningen af at Aleksander spiller til dette års Pride, tager vi hans seks numre under kærlig behandling. 

Release:  November 2013

Website: aleksandermusic.bandcamp.com/album/skjulte-smil

Der kan den hentes gratis, men også downloades for 48 kr. på Itunes - hvis man gerne vil støtte.

 

Forleden fik jeg stukket en krøllet flyer i hånden, en reklame for solisten Aleksanders Demsitz debut-EP Skjulte Smil. EP’en udkom sidste efterår, og jeg mindes også, at den landede vores indbakke. Dengang lyttede jeg til det første track ”Ville Det Så Meget”, men det fangede mig ikke rigtigt. Til forsvar for hvorfor vi ikke anmeldte dengang, så får vi rigtigt meget ind, og nogle gange må vi desværre sortere med hård hånd.

Jeg er glad for, at vi igen blev gjort opmærksom på Aleksanders Skjulte Smil, for faktisk endte sangen, som ikke fængede dengang, med nu at være min favorit blandt de 6 tracks.

Ville det så meget
Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg er blevet temmeligt fanget af det første track ”Ville Det Så Meget”. Sangen har noget arabisk-holly-bollywood-stemning over sig, sunget på dansk, og han synger rigtigt godt på dansk.

”Drømmen den må leves ud
så mange ting man gerne vil nå
min tvivl kommer mig aldrig til gode
vil bare derhen uden at vide hvor

Konsekvenserne binder mig fast
Jeg overdøves af al den støj, larm, giv mig noget plads

Jeg ville det så meget
Men jeg blev holdt tilbage
Kendte ikke mig selv godt nok til at vide om det var sådan jeg var (om det var det jeg ville)
Jeg ville det så meget
At jeg lyttede til hvad folk de sagde
Fik benene fejet væk under mig
Så er det svært at stå fast og være tro mod sig selv”

Det er fedt, det er anderledes, og det utrolige med lige det nummer er, at man kan få en så anderledes føles, afhængig af i hvilket humør man er i, når man lytter.

Er man i et trist humør, får sangen en til at tænke mere over de ting, der har gjort én trist. Er man allerede glad, kan Aleksanders fantastiske stemme sætte ens humør så meget yderligere i vejret, at man nærmest får lyst til at skrige til hele verden, at man er glad. Tænk engang, at det var det nummer, jeg absolut ikke kunne lide, og det nummer der var med til, at få hans sange tilbage i bunken i efteråret.

Det sidste track på Ep’en, Jeg ændrer form, er et følelsesmæssigt nummer, der handler om de forventninger, samfundet har til én. I den tilhørende video blander Aleksander også noget seksualitet ind i sangen – hvilket ben skal man stå på.

De sidste fire tracks er aboslut også okay – men der en grund til at Jeg ville det så meget og Jeg ændrer
form
kom ud som singler først. Lytter du til Hvis du er der et sted, kan du også høre Aleksanders bror, rapperen Carlos Demsitz/Mund De Carlo – ikke mit ynglings nummer.       

Aflsutningsvis skal jeg jo give nogle stjerner, og jeg synes rigtigt godt om albummet, men jeg tror, Aleksander har mere i sig, og det glæder jeg mig til at opleve på hans næste album.

”Fik benene fejet væk under mig” – ja, det fik jeg faktisk, og jeg ender derfor med at kaste 5 store stjerner efter Aleksanders Skjulte Smil. 

Trackliste:
01. Ville Det Så Meget
02. Tæppefald
03. Hvis Du Er Der Et Sted (feat. Mund De Carlo)
04. Rift På Min Hornhinde
05. Hvor Fremmede Vi Er (feat. Mund De Carlo)
06. Jeg Ændrer Form
 

Aleksander - Ville Det Så Meget - Klik og se video

Aleksander - Jeg ændrer form - Klik og se video

Tjek os ud

Musik

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr