Velkommen til Medina’ – en albumtitel der i virkeligheden er mere sigende end først antaget. For velkomsten ved dagens strabadser sad i skabet. Medina var akkompagneret af effektive dansere, rock’n’roll bandmedlemmer på instrumenterne og en skarp sceneopsætning. Der blev da også tilbagebetalt med en velkomst af samme skuffe, da skrigene lød fra et forventningsfuldt Valby-publikum. Et godt forspil redder dog sjældent en jævn akt – og selvom det virkede lovende da tonerne til ’kun for mig’ indfandt sig, var koncentrationen ikke længe om at glippe.
Frem kom Medina – højt hævet, og fjerklædt, men selvom sangstemmen var hæderlig, manglede gnisten.
Mere inspirerende blev det ikke, da den Århus-fødte popdronning sprang ud i en forkølet cadeau til festivalens frie arbejdskraft. Selvom det sikkert har været i god mening, rungede de forcerede vendinger en kende hult, og blikkene der indledningsvist var klistret til Grøn Scene begyndte at flakke.
Om det skyldes de – tilsyneladende – mange kærlighedsfadæser, er svært at sige, men et faktum er det, at Medina har et skjult talent for at virke underligt distanceret. Hun virker rent faktisk en smule, ja – ligeglad.
Det hele fik et lille ansigtsløft af Shaka Loveless' smittende energi, men trods det stærke bagkatalog,med gud-ved-hvor-mange top-10-skæring var eftermiddagskoncerten i Valbyparken en performance, der næppe vil skrive sig ind i historiebøgerne.