Da jeg for nogle år tilbage anmeldte andet album fra Lysår skrev jeg blandt andet:
"Men for mig stopper legen halvvejs inde på albummet. Det glade band på landevejen. Der har jeg nået et punkt, hvor lyrikken gør mig så ør i hovedet, at jeg får lyst til at slukke for det lange flow af ord og strofer.
Der bliver leget med ord og ordsprog i så stor stil, at det til tider bliver til et overflødighedshorn af tomme ord, der ikke får den plads, som de måske egentlig er berettiget til. Det bliver overflod af legende ord og tekster, som egentlig i bund og grund har seriøse budskaber, men det drukner."
Albummet hed "Frontfigur på Orlov" - dengang som nu med Thomas Ulrik Larsen som sanger, sangskriver og guitarist, . Når jeg tænker tilbage på det, må jeg sige, at Lysår på dette tredje album, "Teknisk Knockout", formår at stoppe der, hvor vandet når til navlen, hvorved den lyriske druknedød undgås.
"Teknisk Knockout" med de elleve skæringer formår på godt og vel 45 minutter at bevise, at dansk storytelling i musikken er en sjælden men dog ikke udød race.
Der er stadig lange tekster, men denne gang fanges man af de seriøse budskaber. Budskaber og kritiske røster omkring barndommens længsler efter tryghed, den nye skolereform, overvågningssamfundet til den danske menige soldat vi sender i krig.
Soldaten, som i sangen "Reservedel" hedder William, får følgende besked med på sin vej, men mon ikke den skal ses som trist falleret regering, der ikke samler de hjemvendte soldater op?
"Hej du lille rekrut // Hvem er det du har skudt I hovedet // Så blodet // Det dækker // Du knækker."
Som denne strofe er der mange af Lysårs tekster, der ansporer til refleksioner og tankevirksomhed. Jeg vil vove den påstand, at hvis lyrikken ikke rører noget i lytteren, så må man være uden for pædagoisk rækkevidde.
Pædagogikken bliver også malet op i det skarpe hjørne på det mere rockede nummer "Uintelligente Børn".
"Vi er blevet målt og vejet fra før vi kunne gå // Og vi har stort set aldrig leget uden at der var en voksen der så på // Og nu er vi blevet 11 år og skal vælge vores livs karriere // To plus to giver fem en halv ifølge vores stressramte lærer // Og vi er bagud, bagud, bagud!"
Egentlig triste strofer om nutidens børn, som vokser op, flasket med en pædagog, samfundets krav, skolereformens indvirkning på systemet og ikke mindst indvirkningen på de danske skolebørn. Hvor er vi henne når: " Vi ikke kan dividere og kender nærmest ingen gloser // Til gengæld får vi flere og flere bogstavsdiagnoser"? Som Thomas Ulrik Larsen synger om videre om i sangen "Uintelligente Børn".
Denne anmeldelse kunne blive rigtig lang, hvis man skulle dykke ned og dissekere hver enkelt sang og strofe for der er så meget godt at hente på "Teknisk Knockout" på det lyriske plan. Thomas Ulrik Larsen overlader ingen strofe til tilfældigheden, og det må absolut være hans kendetegn og force.
Tre numre, der bør fremhæves, er "Den Blå Vogn", "Jeg Gik Med Aviser" og "Teknisk Knockout".
"Den Blå Vogn" om den skolelærer, vi børn voksede op med, og som gav os den tryghed og ballast, vi havde brug for, indtil: "I alle de år var du vores anker // Den der ku' holde fast og forstå vores tanker // Men så en augustdag i femte var du erstattet // Af en fyr i erhverspraktik hold kæft han var vattet." Egentlig et meget emotionelt og stille nummer, hvor lyrik, musik og vokal går op i en højere enhed.
Om "Jeg gik med aviser" og "Teknisk Knockout" kan jeg kun sige, fantastisk lyrik. Selvreflekterende storytelling med stofer som: "Helt andre tider // Man så på andre mennesker fra de gode sider // Det var før vi fik kamphund og kamera spion og alarm" på "Jeg Gik Med Aviser".
Den rå og rockede sang "Teknisk Knockout" akkompagneret af fløjter, trompeter og trombone, der spidder magthaverne og revser samfundet for at ville normalisere os, og hvis vi får tærsk, kommer frelsen i skikkelse af Mærsk. Intet ord, intet rim eller strofe er tilfældig i Thomas Ulrik Larsens univers.
Som i anmeldelsen af "Lysår på Orlov" må jeg atter sige, at Thomas Ulrik ikke har den stærkeste vokal. Den er klart forbedret på "Teknisk Knockout", men den halter stadig.
Som helhed virker albummet "Teknisk Knockout" . Lyrikken er i top, sangpræstationen middel, og de musikalske arrangementer virker godt på hver enkelt sang, men som helhed virker det ualmindelig rodet.
Det store musikalske rod gør én en kende forvirret, og man strejfes af tanken:"Hvor vil Lysår hen"? Men ved nærmere eftertanke kan samfundet i dag virke som et stort rod for individet. To plus to giver fem? Én, der kan forstå vores tanker, men som bliver erstattet af en vattet erhvervspraktikant? Hvem er jeg egentlig til at dømme hvad der er normalt? Og normalt i musikken?
Tvivlen kommer Lysår til gode og med fantastiske stofer og storytelling, der uigendriveligt hæver niveauet, kvitterer jeg med fem stjerner for albummet "Teknisk Knockout".