Så kom videoen til "Meteorite" endelig, og det er ikke mere end nogle timer siden, at videoen ramte 1 million visninger på YouTube. Har Olly Alexander og Years And Years gjort det igen?
I midten af september kunne vi fortælle, at Years And Years med forsangeren Olly Alexander i spidsen, var at finde på det nye Bridget Jones Soundtrack. Sangen "Meteorite" kom på Spotify 16. september, og for nogle dage siden kom videoen til Meteorite endelig på YouTube.
Wow Olly
Olly Alexander giver den på alle de flamboyante tangenter, og med superlækkert tøj designet af Lara Jensen giver han os lyst til at rejse os op og danse. Til trods for det danskklingende navn er tysk-amerikanske Lara Jensen ikke spor dansk. Hun er bosiddende i London, og hendes kunder er selvfølgelig popstjerner som Madonna, Lady GaGa, Kylie Minogue, Beyoncé og selvfølgelig nu lækre Olly Alexander.
Til Ollys outfit er der brugt en smule Swarovskisten og hold nu fast: På trøjen, som er åben i ryggen, er der brugt ikke mindre end 86.000 Swarovskisten.
I videoen danser han og glimter som en lille diamant, mens han synger “Love me like it’s the last night / Hit me like a meteorit."
Og hvem ville ikke gerne hapse den 26-årige Olly Alexander en tur med ud i rummet.
Selvom vi kan lide sangen og ikke mindst musikvideoen, så kan vi ikke lade være med at tænke, at denne sang er er en smule kommerciel. Noget fans også har været efter Years And Years med på deres Facebook.
Vi har den klassiske Years And Years lyd, men vi savner lidt mere originalt fra dem.
Med 86.000 Swarovskisten og en lækker Olly, kan vi godt snige os op på 4 stjerner.
PS. Vi venter stadig på en duet mellem Olly Alexander og Troye Sivan.
Se videoen her
Kan du ikke se videoen, klik her