Holly Jean Dorgers smukke Giselle havde fortjent en anden scenisk indpakning end den hun fik på Gamle Scene - men hun og de andre dansere formåede at danse sig ind i vores hjerter selvom scenografien arbejdede imod dem. , Foto Klaus Vedfeldt

Den tilgivende kærlighed

Af Per Lundsgaard 3. september 2018

Giselle på Det Kongelige Teater er skarpt iscenesat og smukt danset men skæmmes stadig af en ubarmhjertig grim scenografi der nærmest tager livet af Giselle før vanviddet gør det. 

Titel:
Giselle

Teater:
Det Kongelige Teater
Gamle Scene

Spilleperiode:
31. august - 17. november 2018
- derefter turne

Denne opsætning af Giselle havde premiere i oktober 2016, og som dengang er forestillingens store problem scenografien. Både dekorationen og kostumerne er distraherende for dansen og historien. Farveskalaen er på sin vis smuk nok; de brunlige efterårsfarver leder tankerne hen på romantiske malerier fra det tyske Rhinland hvor Giselle foregår. Ideen med dørene til en anden dimension i anden akt  kunne også have været en god idé men bliver ikke rigtigt indlysende i Nikolaj Hübbes og Silja Schandorffs ellers ganske flotte og præcise iscenesættelse. 

Udover dekorationen er det en nærmest perfekt Giselle-aften. Holly Jean Dorger er en lynende skarp ballerina, men her får hun også lov til at vise en rørende sårbarhed som klæder hende. Hendes tilgivelse af Albrecht i anden akt er hjerteskærende smuk. Hendes Albrecht er en smuk og sikker Jonathan Chmelensky der har fået godt fat i Albrechts dobbeltliv som adelsmand der leger bonde. 

Første akts berømte bonde pas de deux danses med bravour af Silvia Selvini og Alexander Bozinoff, Jón Axen Fransson er en ilter Hilarion, og aftenens store overraskelse er unge Emma Riis-Kofoed som den kolde Myrtha, Williernes dronning – hun danser partiet med kraft og sikkerhed i hvert et trin. 

Det Kongelige Kapel spiller Adolphe Adams romantiske musik med romantisk passion under ledelse af Garret Kreast – så Giselle var også her i gode hænder. Det var ligeledes glædeligt at se hvor naturligt mimen blev leveret. Især var Mette Bødtcher stærk som Giselles mor – og hvor medlevende publikum var i historien. Hvis dog bare man havde haft en anden scenografi.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

Der er masser af dramatiske scener i musicalen Leonora Christina i Odense.

Der er noget rodet i Danmark

Leonora Christina på Odense Teaters imponerende store scene i Odeon er storladen og flot, men alt for rodet og...

23. jan
Amadeus på Det Kongelige Teater er fuld af flotte optrin - her hænger Clara Cecilie Thomsen højt oppe som Nattens Dronning i en scene fra Trylleføjten.

Triumf for Amadeus

Det Kongelige Teater byder på luksusteater i særklasse med Kasper Holtens udgave af Peter Schaffers berømte sk...

22. jan
Menneskebyrden i Skuespilhuset - er både modigt og seværdigt fortælle-teater.

De depressives aften

Stages of Science har slået sig sammen med Det Kongelige Teater og inviterer indenfor til en aften i depressio...

22. jan
De fire medvirkende i satire-revyen Camille Clouds Brevkasse på Mungo Park er aldeles veloplagte aftenen igennem.

Fornøjeligt brevkasseteater

Mungo Park i Allerød tager Line Knutzon og hendes figur, Camille , under kærlig og fornøjelig behandling i en ...

18. jan