Flot genfortalt klassiker på Odense Teater

Må man slå ihjel i den gode sags tjeneste? For at fjerne en tyran? Hvor langt vil vi gå før vi siger stop for de uhyrligheder der trænger sig på?

Det er nogle af de essentielle spørgsmål der stilles i Kjeld Abells skuespil der havde urpremiere i 1938 – lige op til 2. verdenskrig hvor de samme spørgsmål havde stor relevans. 

I dag har de det også – og på Odense Teater har man i den grad støvet forestillingen af. I en enkel dekoration uden møbler og rekvisitter, og periodisk flotte kostumer, er der stillet skarpt på teksten og personinstruktionen. 

Alle spiller præcist og sikkert i deres fortolkning af rollerne. En nydelse er det at sidde og overvære det ene guldkorn efter det andet blive serveret med spillemæssigt overskud. Normalt spilles Anna Sophie Hedvig af en ældre skuespillerinde, men i Odense er det den unge Natali Vallespir Sand der giver hende et strejf af yngre skolefrøken som gør Anna Sophie Hedvig endnu mere interessant – også fordi hun har et helt liv at miste for sin gerning. 

Githa Lehrman er skøn at se og høre på som fruen i huset, Anders Gjellerup Koch er myndig som faderen i huset, Mathias Sprogøe Fletting ilter som den unge søn og Betty Glosted ustyrlig morsom som fru Rasmussen der er gift med opsynsmanden på skolen hvor forbrydelsen sker.

Teksten er skåret til et moderne publikum, og kun i anden akt kommer vi ikke udenom de meget lange monologer der lidt sætter hele tempoet i stå, men heldigvis er Kjeld Abells ord en absolut fornøjelse at høre på. 

Det er en flot teateraften i Odenses smukke teater – en klassiker til tiden!