Effektfuldt gys 

Misery af Stephen King blev i 1990 til en film der gav Kathy Bates en Oscar for bedste kvindelige skuespiller. I 2003 sendte Landsteatret en teaterudgave på turne med Kurt Ravn og Kirsten Olesen, og nu er det så Mads M. Nielsen og Lise Baastrups tur til at give de berømte gyserfigurer liv.

Det er også især deres spil der holder aftenen gående. Lise Baastrup fortsætter den rolle hun skabte i forestillingen Monster med Eventministeriet på Det Kongelige Teater. Aileen i Monster og Annie i Misery har en del fællestræk i deres vanvid og skæve personlighed. Men hvor Aileen havde en skrøbelig side, virker Annie mere hårdt tegnet. Lise Bastrup er i den grad aftenens stærkeste kort. Mads M. Nielsen giver den alt hvad han kan som hærdet men smertetynget forfatter der er lænket til en sygeseng. 

Forestillingen mister lidt sit greb om figurerne i en jagt efter effekter der kan kompensere for det manglende psykologiske gys som iscenesættelsen af Sargun Oshana mangler. Temmelig omstændeligt er det også at komme rundt på Benjamin La Cours scenografikasse hvor der ikke rigtigt er muligheder for at lave mange hurtige ind og udgange - man skal konstant op og ned ad den skrå kant, rundt om det hul midt på scenen hvor værelset med sygesengen står. Man er også lidt inkonsekvent i hvor ind og udgange til værelset er, og intensiviteten siver langsomt ud af forestillingen der ydermere kvæles af en pause. En stramning af spillet og teksten så det var overstået på en halvanden time, ville være at foretrække. 

Men der fuldt knald på effekterne i lys og musik – især efter pausen, og slutningen giver forestillingens eneste rigtige gys. Tænk om der havde været flere af dem!