”Vi er jo amatører”

Af Troels Rickers 2. oktober 2018

Hvis der skulle uddeles en publikumspris til Nattens Dronning i Odense, ville den gå til selve showet – publikum elsker den odenseanske begivenhed der i år fejrer 25-års jubilæum. 

Hvis man havde håbet på ekstravaganza og store kjoler hos dronningerne blev man skuffet. Efter showet stod det klart at de største optrædener på scenen ikke blev leveret af de konkurrerende dronninger men af gæsteoptrædende dragqueens.  

Der var heller ikke vilde kostumer hos værtinderne. De optrådte i hele 2. del af showet i simple kjoler af lærredssække. Vi fik flere gange at vide at det var fordi man skulle spare i dette års show. 
Når man, som de fleste publikummer, har betalt godt 400 kr. pr. billet forventer man altså ikke sparebudskaber og discountkjoler ;-) 

Asta vandt titlen som Nattens Dronning, delvist valgt af publikum, delvist af dommerpanelet som bestod af blandt andre Silas Holst, Vera, Audry Castanera og Tinus. Der var ingen motivering for valget, men Astas optrædener var præget af stilsikkerhed og liv på scenen. 

De to kategorier som dronningerne skulle op i, var Look alike og Phantasy.  

Showets værtinder Marta Mundgodt og Bonnie Honey småskændtes igennem showet og måtte træde vande igen og igen, fordi scenen af en eller anden grund var længe om at blive gjort klar. Det var synd, for der røg noget af kadencen, men som Marta sagde: ”Vi er jo amatører” – og da showet år efter år trækker fulde huse, må det jo være det, publikum går efter. 

Blandt deltagerne var der en enkelt politisk manifestation, Brunhildes parodi på Donald Trump i ”Make America gay again!”. Dejligt, modigt og forfriskende. 

Dronningerne var alle gode drag queens og leverede sikre shows, men som sagt uden estravagante kjoler, ligesom der hverken var overraskende momenter eller klassisk drag-comedy. 

De der løftede showet denne aften, var gæsterne: Tinus fik hele salen til at synge med, Selina Sunshine gav os en gribende version af Annika Aakjærs ”Der er plads nok” (i det her land). Megan More leverede en træfsikker Dolly Parton, og sidste års vinder af Nattens Dronning, Helena Heavensky, lavede en lille flashmobfest på scenen. Sidst men ikke mindst gav Roxy Thyrune os en version af Dodo´s Vågner i Natten, som i den grad vækkede salen.

Dejligt at arrangørerne har tænkt så mange gode optrædener ind i konkurrencen. Og rigtig dejligt og modigt at man også gav plads til de nye fantatiske The Beau Belle Brothers. De to burlesque tvillinger tog salen med storm i deres homoerotiske, 1920´er inspirerede badescene. Hold øje med dem, og lad os håbe der snart kommer et helt show med dem.

Alt i alt var der stor fest i Odense. Publikum elskede showet og når man tænker på at alt arbejde er frivilligt, og en stor del af overskuddet går til velgørenhed, er det svært ikke også at holde af konceptet.  

Ja, de er amatører, og det er måske grunden til at showet har bestået i 25 år med flot opbakning.

Stort tillykke med jubilæet, hvor jeg giver årets show 4 stjerner ud af 6 – tre for selve showet og en ekstra stjerne for konceptet. 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr