De medvirkende skuespilelever i forestillingen Skybrud på Odense Teater - hvor desværre kun ganske få gør sig heldigt bemærket. , Foto Emilia Therese
Statens Scenekunstskole - Teaterskolen i Odense har valgt et mærkeligt gammeldags og tilbageskuende stykke som præsentationsforestilling for deres afgangsklasse. Det gør ikke noget godt for hverken Odense Teaters repertoire eller de medvirkende.
Titel:
Skybrud
Teater:
Odense Teater
Værkstedet
Spilleperiode:
4. - 27. oktober 2018
Forestillingen hedder Skybrud og foregår højt oppe på tagetagen af en kontorbygning hvor de ansatte udlever deres forbudte last, nemlig rygning. Det giver anledning til an masse sceneraf varierende kvalitet med de forskellige rygetrængende.
Det kunne lyde som en sjov idé, men forestillingen bliver hurtigt kvalt i fortænkte situationer og karakterer der ikke udvikler sig, og som vi som pulikum hurtigt bliver trætte af.
Værst er at stykket synes at være meget gammeldags både i formen og i sin morale om at hårdt arbejdende karrierekvinder dybest set er ulykkelige, og at deres højeste ønske er at få et barn – for først da er man som kvinde et helt menneske! I disse ligestillingstider er det vist en ret stærk pille at sluge.
Stykket kan på papiret se ud som et oplagt valg til en skuespillerskole hvor man gerne skal have en forestilling hvor alle kan få en rolle med lidt kød på. Sergi Belbels komedie vil gerne være både satirisk og moraliserende. Foruden den allerede nævnte kvalmende morale om de ulykkelige karrierekvinder er der også en morale om det moderne menneskes ensomhed og længslen efter et menneskeligt samvær væk fra det travle arbejdsliv. Desværre bliver pointerne ikke efleveret særlig elegangt fra Belbels hånd, og de medvirkende kæmper en brav kamp for at puste liv i de papirstynde og forudsigelige figurer der – ligesom stykket – postulerer at have en dybde.
Det bliver der en meget lang forestilling ud af, og det er synd for de medvirkende skuespilelever der ved denne lejlighed ikke synes at hæve sig synderligt over den store mængde af unge håbefulde man ser på diverse teaterhøjskoler – og det er vel ikke meningen på en statsstøttet eliteskole!