Ingen jul uden Nøddeknækkeren

Ingen jul uden Nøddeknækkeren – i hvert fald er det jul hvert andet år i Tivoli. Det er nu fjerde gang at Tivoli tager klassikeren Nøddeknækkeren op med libretto af Henrik Lyding og Peter Bo Bendixen. Vi mistede desværre alt for tidligt Henrik Lyding tidligere på året, så det var lidt vemodigt at se hans Nøddeknækker uden ham.

Da Nøddeknækkeren blev opsat i 2016 kunne vi næsten ikke få armene ned fordi Tivoli Copenhagen Phil sad i orkestergraven. Og gæt en gang; de sidder der stadig. Man har skåret næsten 8 rækker væk så de kan sidde der.  Dirigenten er igen Henrik Vagn Christensen, og han gelejder os trygt igennem forstilingen.

Der er en vidunderlig masse liv på scenen, både hos unge og sandelig også ældre dansere.

H.C. Andersen glider i en nærmest lidt klodset men også elegant måde over scenen. Vi møder også balletmester Bournonville og selveste tivolidirektøren i skikkelse af viceballetmester fra Pantomimen, Per Lundsgaard.

Alle er til hos fest hos Claras forældre, den rigere del af det gamle København. H.C. Andersen lokkes til at klippe papirssilhuetter og straks springer soldater, Columbine, Harlekin og Pjerrot og Snedronningen frem af Andersens sikre klippehånd.

Mus & Lygter
Nøddeknækkeren er og bliver en pryd for øjet og ikke mindst ørerne. Jeg elsker at se de garvede balletfyre og -piger der kan hver deres trin til perfektion. Alt dette får vi at se i anden akt hvor Clara drømmer, og vi oplever en elegant Pjerrot der tænker at hun da ikke kan danse rundt i Nattøj, og derfor forærer hende en fin kjole.

Selvom de danser nok så flot og professionelt, og de ved det,  skal vi også tænke på de kære små poder, de små dygtige balletbørn der i Nøddeknækkeren agerer mus og lygter.

Der er ikke meget nyt i forhold til for to år siden. H.M. Dronningen er atter et af de kreative hoveder bag forestillingen, dygtigt hjulpet på vej af Tivolis dygtige balletkorps og Tivoli Copenhagen Phil.

Vi giver igen 5 store stjerner.