Scenen er fuld af eventyrlige julevæsner i Juleteaterkoncerten på Svendborg Teater. , Foto XQ28

Hjertevarme juleeventyr i Svendborg

Af Per Lundsgaard 4. december 2018

På det smukke gamle Svendborg Teater præsenterer Svendborg Fritidsteater igen i år en juleforestilling, og denne gang er den både poetisk og hjertevarm.

Titel:
Juleteaterkoncerten

Teater:
Svendborg Teater

Spilleperiode:
4. - 9. december 2018

Som hos Bertramsen i julekalenderen Alletiders Julemand befinder vi os et sted hvor man kan hoppe ind og ud af historier; nemlig i alletiders julebibliotek hos tre juletanter der værner om den gode julestemning og de mange julefortællinger verden har oplevet til alle tider – lige fra juleevangeliet til den nutidige digter der kæmper for at få ordene til at slå til.

Det er sjovt og spøjst sat sammen af Marianne Kjær, med masser af livskloge betragtninger om hvad der sker rundt om i verden i denne juletid hvor to børn af fremmed herkomst søger asyl hos de tre tanter der ellers har lovet ikke at lukke flere ind. På Bådteatret i København spiller man lige nu Pinocchio om en mindreårig afghansk dreng der ender i en flygtningelejr i Danmark. Helt så barsk og realistisk er forestillingen i Svendborg ikke, men aktualiteten fejler ikke noget.

Vi kommer godt rundt i de forskellige eventyr og fortællinger og møder bl.a. Ebenezer Scrooge fra Et Juleeventyr, Nikolaj og studenterne fra Nøddebo Præstegård, og Den lille pige med Svovlstikkerne får en lykkelig slutning fordi julens muse ikke kan klare al den ulykke. Vi får fortællingen om den russiske Fader Frost og den italienske nytårsfe La Befana. De kæmper med den velkendte røde julemand og Papa Nöel om vores gunst. 

Til at holde styr på det hele er vi i sikre hænder hos de tre herlige damer Marianne Kjær selv, Merete Beltoft og Marianne Møller som de tre juletanter. 

Povl Balslev sidder ved tangenterne og guider os sikkert igennem den musikalske side af forestillingen med et flot syngende ensemble der er garneret med koret SNUK (Svendborg Ny Ungdoms Kor). Ind i mellem kaster medlemmer af koret sig også over musikinstrumenter og giver lige det sidste løft til udvalgte numre.

Det er en meget poetisk og gammeldags hyggelig forestilling uden mange dikkedarer men med hjertet og julestemningen på rette sted. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar
Jytte fra Marketing er desværer gået for i dag, er en sjov satire med smukke øjeblikke.

Jytte er tilbage i sjovt marketingsshow

Teatersuccesen fra Nørrebro Teater, Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag, er tilbage i en ferm turne...

8. mar
Operaen Werther med Den Jyske Opera er stærkt beskåret og foregår i nutiden.

Dobbeltvoldtægt på Gamle Scene

En umoden og selvfed helt, der bevæger sig rundt i en tudegrim scenografi, gør Den Jyske Operas produktion a...

6. mar