Mio, Jum Jum og Miramis i Odense Teater flotte og velfungerende familieforestilling Mio min Mio., Foto Emilia Therese

Flot, dramatisk og rørende Mio min Mio i Odense

Af Per Lundsgaard 16. januar 2019

Odense Teater havde for mange år siden en meget smuk og velfungerende Brødrene Løvehjerte forestilling med bl.a. Henrik Prip og Kim Harris - nu har de fået endnu en Astrid Lindgren succes med Mio min Mio i Teatersalen i Odeon.

Titel:
Mio min Mio

Teater:
Odense Teater
Teatersalen
Odeon

Spilleperiode:
15. januar - 13. marts 2019

Fra første sekund lykkes det holdet på Odense Teater at indfange publikum i historien og stemningen i forestillingen Mio min Mio. Klaus Risager har skabt en konstant medlevende lydkulisse der giver en intensitet og spænding i fortællingen om den forældreløse Bo Vilhelm Olsen, kaldet Bosse, og hans færd til Landet i det fjerne.

Her opdager han at han er en kongesøn der hedder Mio, og tager med sin nye bedste ven Jum Jum mod den onde Ridder Kato der regerer i landet udenfor, og som har kidnappet mange børn fra Landet i det fjerne. De kidnappede børn er blevet forhekset til sørgmodige fugle eller har fået deres hjerte erstattet med et af sten og er blevet Katos lydige kammertjenere. 

Den dramatiske og gribende historie bliver i Frede Gulbrandsens iscenesættelse fortalt med en spændstig nerve og et skarpt og præcist vitalt spil af de medvirkende, godt hjulpet på vej af Camilla Bjørnvads smukke kostumer, parykker og dekorationer, med Signe Kroghs imponerende videoprojektioner og Elroy Villumsens eminente lyssætning. 

Mathias Sprogøe Fletting er godt valgt til rollen som Mio – med både nysgerrighed, mod, tvivl og hjertet på rette sted – da han langsomt opdager at kampen mod Kato er hans forudbestemte skæbne. Jeppe Ellegaard Marlin er en kæk og nuttet Jum Jum, Claus Riis Østergaard en ægte eventyrlig konge, Hanne Hedelund skøn i mange forskellige roller, Ole Boisen morer som Sværdsmed og Ånd i flasken, og Malene Melsen er gysende god som en fæl kvindelig Kato. De øvrige medvirkende er også velfungerende i deres mange roller, og hesten Miramis er løst rigtigt sjovt og flot. 

Det er en hjertelig og eventyrlig forestilling der giver både spænding og varme i hjertet i den kolde januar. Grib familien og tag i Odense Teater!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr