Triumf for Amadeus

Mange husker nok Milos Formans formidable film fra 1984 der løb med en bunke af Oscars.  Nu kommer så PÅ Det Kongelige Teater en overdådig luksusudgave af skuespillet bag filmen, nemlig Peter Schaffers Amadeus fra 1979. Skuespillet er flyttet ind på Gamle Scene for en sjælden bemærkning – forhåbentlig ikke for sidste gang. Gamle Scene egner sig nemlig aldeles glimrende til store bjergtagende oplevelser med sang, dans, musik og drama. Man kan håbe at Det Kongelige Teater nu vil kaste sig mere over f.eks. musicalgenren og give det københavnske publikum nogle oplevelser man ellers kun får i udlandet. 

Men tilbage til Amadeus – der jo ikke er en musical, men et skuespil med indlagte danse og sange – oplagt fordi forestillingen handler om et af de største musiske genier nogensinde: Wolfgang Amadeus Mozart. 

Det er ikke en biografi vi er til. Vi begynder handlingen da Mozart flytter til musikkens hovedstad Wien i 1781, men forestillingen er et studie i jalousi og i middelmådighedens umiddelbare sejr over geniet. 

Antonio Salieri er succesfuld hofkapelmester hos kejseren i Wien og har været i stand til at forstå og nyde musik helt fr barnsben. Han har lavet en aftale med Gud om at være hans musikalske tjener – til gengæld for et dydigt og anstændigt liv. Så dukker Mozart op med sin infantile snak om prutter og sin dårlige smag og ubehøvlede talemåde, men den musik der kommer fra Mozart, er guddommelig – og Salieri kan ikke forstå at Gud har valgt denne bøvsende dreng til at være sin musiske stemme. Myrdede Salieri Mozart? Hvem ved – i sidste ende overlevede Mozarts musik, mens Salieris gik helt i glemmebogen. Middelmådigheden hyldes i samtiden af åndsforladte og latterlige smagsdommere – men geniet først efter sin død. "For mange noder" siger Kejser Joseph om Mozarts musik. 

Som det fortællende centrum i forestillingen er Søren Sætter-Lassen en uovertruffen Salieri. Kold, beregnende men også med en dyb kærlighed til musikken og en forurettet vrede mod den Gud han føler sig svigtet af. Ved siden af ham er Simon Bennebjerg en herlig frisindet og barnlig Mozart helt i sine lasters vold og opslugt af sin egen musik. Rundt om de to er Rosalinde Mynster god som den simple Constanze der bliver gift med geniet Mozart, Kristian Halken morsom som kejseren der så gerne vil være klog på kunst, Clara Cecillie Thomsen er smukt syngende som Katherine Cavalleri – specielt imponerende som Nattens Dronning hængende højt over scenen i Maja Ravns meget smukke scenografi der fikst låner fra Gamle Scenes eget rum så vi får fornemmelsen af at sidde midt i Wien. Kostumerne og parykkerne er ligeledes luksuriøst delikate, og Det Kongelige Kapel samt sangere sørger for at vi får Mozarts highlights serveret upåklageligt "live", og i den velfungerende koreografi af Signe Fabricius giver danserne det sidste løft til de store scener.

Man kan håbe at Kasper Holten vil kaste sig over flere store forestillinger på det teater han er øverste chef for – det tegner i hvert fald godt!