Pinnochio mellem sine finurlige dukkeførere i den underholdende forestilling på Anemonen. , Foto Teater Patrasket
Teatret Patrasket gæster Anemonen med en fin og finurlig udgave af Carlo Collodis klassiker om trædukken Pinnochio der så gerne vil være en rigtig dreng.
Titel:
Pinnochio
Teater:
Teter Patrasket
på Anemonen
Spilleperiode:
29. januar - 24. februar 2019
I en stemningsmættet cirkuskulisse står de tre skuespillere og ene musiker og byder os velkommen til dagens forestilling. Hvidpudrede og lidt groteske ser de ud – og og gtotesk er da også den mærkværdige og farefulde historie om Pinnochio. Der er mere italiensk commedia-dell-arte over forestillingen end Disneys Julesjov – og det er ganske glimrende.
Det lykkedes også denne frmiddag at få den skoleklasse der var inde at se forestillingen, til at bide på. Som tilskuer er man medspiller flere gange undervejs – bl.a. ved de dilemmaer Pinnochio står overfor. Denne formiddag er publikum mere til eventyet end til fornuften, og Pinnochio møder en masse forskellige figurer der alle prøver at snyde og narre ham – og som bekendt vokser hans næse når han lyver. Det er først til sidst at Pinnochio indser hvad hans eventyr har forårsaget andre – ikke mindst han stakkels gamle fattige far – og for at være rigtig menneske må man ofre lidt af sig selv til glæde for fællesskabet.
Der er ingen bånd der binder denne Pinnochio, men de tre skuespillere fører ham rundt i manegen fuld af liv - så vi et øjeblik tror på han er levende. De bruger også andre dukkemasker med stor effekt, og så ligner de to skurke, ræven og muldvarpen, de to tumpede tyve fra Alene Hjemme-filmene – måske utilsigtet, men sjovt er det.
Det er en fin lille tur ind i et andet groteskt univers på en kold februardag.