Kærligheden blomstrer på Østre Gasværk i forestillingen Shakespeare in Love. Her er det Thure Lindhardt og Mille Hoffmeyer Lehfeldt der kaster sig ud i et lidenskabeligt kys. , Foto Miklos Szabo

Kærligheden til Shakespeare og teatret

Af Per Lundsgaard 1. april 2019

Østre Gasværk Teater har sat den engelske teaterudgave af filmen Shakespeare in Love på scenen i en stor og flot forestilling der lever af gode skuespillerpræstationer.

Titel:
Shakespeare in Love

Teater:
Østre Gasværk Teater

Spilleperiode:
29. marts - 28. april

Thure Lindhardt ligner ikke filmens mørke og sexede Will Shakespeare personiciceret af Joseph Fiennes, men han har sin egen charme og spiller Shakespeare fuld af tvivl, selvsikkerhed og kærlighed til teatret – og i øvrigt alle livets nydelser. Han er gift med en kvinde han ikke elsker, og som ikke elsker ham, og falder for den smukke Viola der drømmer om at stå på scenen sammen med Shakespeares mænd. I England var det nemlig dengang forbudt for kvinder at medvirke på scenen.

Shakespeare er et mysterium. Er det i det hele taget ham der har skrevet alle de skuespil og sonetter han har lagt navn til? Eksisterede han overhovedet? Forestillingen på Østre Gasværk er ikke en historisk korrekt fortælling. Den er mere et kalaidioskopisk billede af tiden og teatret på Shakespeares tid – og en hyldest til de tekster der kom fra den hånd der hed Shakespeare. 

Man har leget med tanken om at hans Romeo og Julie er baseret på egne oplevelser, og det er der kommet først en Oscar-vindende film,og nu en ganske fornøjelig teaterversion ud af.

Det er oplagt at omplante Shakespeare in Love til scenen da den jo i den grad handler om teatret og kærligheden til teatret. Nok er kærligheden mellem to mennesker større en alt andet, men kærligheden til teatret er måske lige så stor – og måske større. I hvert fald vælger både Shakespeare og Viola det sidste.

Inden da skal vi igennem en lang række lystige og poetiske scener med et væld af referencer til Shakespeares egne tekster og personer fra perioden. 

Det løses fermt af Katrine Wiedemann og Maja Ravn med en kopi af et Shakespeareteater under Østre Gasværks kuppel og med et hav af dukker (250) som tilskuere og medspillere. 

Mille Hoffmeyer Lehfeldt er Viola med masser af passion og vellyst i kroppen, Christian Gjellerup Koch er en myndig og lun Elisabeth den 1, Flemming Eneveold morer som hårdtprøvet teaterproducent og Tina Gylling Mortensen er festlig som Vilos amme. De øvrige medvirkende er også med til at sikre aftenens skuespilmæssige succes, men ligesom da jeg så forestillingen i London for en del år siden, er den lidt for lang – især i anden akt. Det rykker dog ikke ved at man smitets af kærligheden på scenen – både kærligheden mellem menensker og – især – kærligheden til teatret!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Der er fuld skrue på det overdådige visuelle i repremieren på Prinsen af Egypten med Fredericia Teater på Det Kongelige Teater.

Betagende flot bibelmusical på Gamle Scene

Fredericia Teater er endnu engang rykket ind på Gamle Scene med musicalen Prinsen af Egytpen der havde verdens...

22. jun
Martin Knudsen, Kim Hammelsvang og Liselotte Krogager har det sjovt på scenen og det smitter ned til folk i salen på Ganløse Kro.

Smittende godt humør i Ganløse

Gansløse Revyen holder til på den hyggelige Ganløse Kro og er – også i år – garant for smittende, hjertevarmt ...

17. jun
Der er masser af spænding og flot samspil mellem Jessica Lyall og Stefanos Bizas i det nye dansedrama About Miss Julie med Dansk Danseteater.

Frøken Julies fald af pinden

Dansk Danseteater er heldige at have den amerikanske koreograf Stephen Shropshire på repertoiret for det er al...

16. jun

Et værdigt farvel til Elton John

Royal Arena var her til aften rammen om en helt særlig koncert, nemlig Elton Johns afskedskoncert. Et festfyrv...

7. jun