Paprika Steen som Tove Ditlevsen og Lars Brygman som Victor Andreasen inden dramaet for alvor går igang i den forrygende forestilling, Toves Værelse, på Folketeatret., Foto Thomas Petri

Hvem er bange for Tove Ditlevsen?

Af Per Lundsgaard 11. april 2019

Folketeatret har haft repremiere på Toves Værelse – en forestilling om Tove Ditlevsen og hendes stormfulde ægteskab med Victor Andreasen, en forestilling der har et sus af stjernekvalitet over sig.

Titel:
Toves Værelse

Teater:
Folketeatret

Spilleperiode:
6. april - 16. maj 2019

I første akt er det nærmest en konkurrent til Edward Albees berømte ægteskabsdrama Hvem er bange for Virginia Woolf – Hvem er bange for Tove Ditlevsen, kunne man fristes til at spørge. For hun er noget af en sammensat mundfuld at give sig i lag med – noget unge Klaus Rifbjerg får at føle denne aften hvor han er inviteret til middag hos Tove Ditlevsen.

Hendes mand Victor Andreasen, den berygtede chefredaktør på Ekstra Bladet der opfandt Side 9-pigen og mottoet "Ekstra Bladet - tør hvor andre tier", har efter et voldsomt og spydigt skænderi der vekslede mellem vrede, tilgivelse, kærlighed og afsky med Tove, forladt stuen før gæsterne til middagsselskabet ankommer. 

Der er flere afbud til aftenen så kun Klaus Rifbjerg dukker op. Han bliver vidne til en Tove Ditlevsen der ikke kan forlige sig med livet ude blandt andre mennesker: Hun trives bedst kunstnerisk når hun er indlagt. Det særegne og til tider bizarre forhold mellem Tove og hendes mand Victor rulles også ud foran Klaus Rifbjerg og os i salen der gyser og griner af de saftige og rammende replikker, mesterligt skrevet af Jakob Weis. Han har flere gange beriget Folketeatret med præcise og interessante portrætter af forskellige kulturpersonligheder fra Herman Bang til Liva Weel – og nu altså Tove Ditlevsen.

Kasper Wilton har iscenesat med en yderst raffineret sans for underspillet komedie med et smertende indre der først i glimtvis kigger frem, men som senere får frit spil og gør aftenen til en meget bevægende oplevelse.

At forestillingen lykkes så godt som den gør, skyldes selvfølgelig også at man har Paprika Steen i rollen som Tove Ditlevsen. Hun spiller rollen eminent med en masse fine nuancer – med en nøgen og hjerteskærende desperation over ikke at kunne klare dagligdagen der gør hendes personificering af Tove Ditlevsen så hudløst ærlig at vi ikke er i tvivl om at den rigtige vare står foran os. En stjerne i stjernespil – intet mindre.

Ved sin side har hun Lars Brygmann i rollen som Victor Andreasen. En på papiret modbydelig, manipulerende og voldelig mand – og Brygmann formår at vise den psykopatiske side sådan som Tove Ditlevsen udstillede ham i romanen Vilhelms Værelse – men også en rolig og velovervejet side, og man føler hans kærlighed til Tove Ditlevsen. Kasper Leisner er fin som den noget roligere Klaus Rifbjerg, og Bente Eskesen morer som trist husbestyrerinde. 

Det hele foregår i Stine Martinsens scenografi, og vi har virkelig fornemmelsen af at opleve teater i topklasse.

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr