Hvem er bange for Tove Ditlevsen?

I første akt er det nærmest en konkurrent til Edward Albees berømte ægteskabsdrama Hvem er bange for Virginia Woolf – Hvem er bange for Tove Ditlevsen, kunne man fristes til at spørge. For hun er noget af en sammensat mundfuld at give sig i lag med – noget unge Klaus Rifbjerg får at føle denne aften hvor han er inviteret til middag hos Tove Ditlevsen.

Hendes mand Victor Andreasen, den berygtede chefredaktør på Ekstra Bladet der opfandt Side 9-pigen og mottoet "Ekstra Bladet - tør hvor andre tier", har efter et voldsomt og spydigt skænderi der vekslede mellem vrede, tilgivelse, kærlighed og afsky med Tove, forladt stuen før gæsterne til middagsselskabet ankommer. 

Der er flere afbud til aftenen så kun Klaus Rifbjerg dukker op. Han bliver vidne til en Tove Ditlevsen der ikke kan forlige sig med livet ude blandt andre mennesker: Hun trives bedst kunstnerisk når hun er indlagt. Det særegne og til tider bizarre forhold mellem Tove og hendes mand Victor rulles også ud foran Klaus Rifbjerg og os i salen der gyser og griner af de saftige og rammende replikker, mesterligt skrevet af Jakob Weis. Han har flere gange beriget Folketeatret med præcise og interessante portrætter af forskellige kulturpersonligheder fra Herman Bang til Liva Weel – og nu altså Tove Ditlevsen.

Kasper Wilton har iscenesat med en yderst raffineret sans for underspillet komedie med et smertende indre der først i glimtvis kigger frem, men som senere får frit spil og gør aftenen til en meget bevægende oplevelse.

At forestillingen lykkes så godt som den gør, skyldes selvfølgelig også at man har Paprika Steen i rollen som Tove Ditlevsen. Hun spiller rollen eminent med en masse fine nuancer – med en nøgen og hjerteskærende desperation over ikke at kunne klare dagligdagen der gør hendes personificering af Tove Ditlevsen så hudløst ærlig at vi ikke er i tvivl om at den rigtige vare står foran os. En stjerne i stjernespil – intet mindre.

Ved sin side har hun Lars Brygmann i rollen som Victor Andreasen. En på papiret modbydelig, manipulerende og voldelig mand – og Brygmann formår at vise den psykopatiske side sådan som Tove Ditlevsen udstillede ham i romanen Vilhelms Værelse – men også en rolig og velovervejet side, og man føler hans kærlighed til Tove Ditlevsen. Kasper Leisner er fin som den noget roligere Klaus Rifbjerg, og Bente Eskesen morer som trist husbestyrerinde. 

Det hele foregår i Stine Martinsens scenografi, og vi har virkelig fornemmelsen af at opleve teater i topklasse.