Flot underholdning i revyteltet

Der bliver lagt ud med et nummer om at vi endelig ikke må blive krænket i årets revy - lige indtil Ulf Pilgaard træder ind på scenen og deklamerer at netop i dette revytelt har man krav på at blive krænket!

Så er tonen ligesom sat, men det politiske og det krænkende må man kigge langt efter i resten af revyen. Den er stort set ikke politisk - bortset fra nogle korte og præcist rammende (i et enkelt tilfælde helt bogstaveligt) om Lars Løkke og Rasmus Paludan. Et nummer om Theresa May som Henrik Lykkegaard gør uhyre rammende morsomt, er mærkeligt kort,  og nu efter at Theresa May i dag er trådt af som britisk premiereminister bliver aktualiteten i det selvfølgelig en anden, men det kunne sagtens forlænges med en dejlig bidende tekst, for optakten er der.

Når det politiske stort set ikke er til stede – hvad så med satiren og de gode tekster. Den lever heldigvis i de fleste af numrene. 

Lisbet Dahl er forrygende som Britta Nielsen der jo som bekendt løb med 120 millioner af socialministeriets kroner. Lisbeth Dahl står også for en herlig parodi på Ghita Nørby i nummeret Ej blot til lyst. 

Ulf Pilgaard brillerer i nummeret Banditter i Habitter i en skøn tekst af Carl-Erik Sørensen om bankdirektører der vasker sorte penge hvide, og især i nummeret om Jørgen Leth tager den erfarne revymand kegler. 

Henrik Lykkegaard tager stikket hjem i en sketch om Stress og morer sammen med Karsten Jansfort i et nummer om diverse smuttere i Skat.

Karsten Jansfort har ikke helt så heldige numre solo. Et nummer om klimakampen er alt for langt og alt for slapt i teksten. Alt for langt er også ellers herlige Lise Baastrups nummer om parterapi der blev reddet af en lettere beruset højrøstet dame i teltet – udover Lise Baastrups håndtering af det var der ikke meget af grine af her. 

Balletten i René Vinthers rappe og sexede koreografi imponerer i flere numre end den plejer – i år lægger den heldigvis mere vægt på trin end effekter. 

Dekorationen er ikke den mest velfungerende der har været – noget klodset med de to projektionsskærme og noget der lignede en spånplade der gik op ned som fortæppe. 

Bortset fra de grimmeste kostumer jeg længe har set i et åbningsnummer, er kostumeringen af resten af revyen helt i top – kulminerende med et herligt farveorgie af festlige mexicanere i første akts finale.

James Price styrer orkestret i topform, og den musikalske side af revyen er ren nydelse med en kærlig hyldest til Kim Larsen som aftenens musikalske højdepunkt.

Det er en flot aften i Danmarks største revy, så man kan sagtens tage en tur på Bakken – hvis man kan nå at sikre sig en billet!