Jubilæum med styrke og energi

Vi åbner premiereaftenen med balletten EN som er koreograferet af Jesssica Lang. Det er hendes ballet nummer hundrede, men den første for Alvin Ailey American Dance Theater. Den er fascinerende i sin trinopbygning og brug af musikken og rytmerne – aftenens største dansemæssige oplevelse.

Som en slags ritual i et urværk bevæger danserne sig i en hurtigere og hurtigere koreografi ind og ud af scenen og rundt om hinanden. Balletten fanger lynhurtigt sit publikum og kompagniets dansere udfører koreografien med uhyre præcision, styrke og sceninsk overskud. Barren er sat højt for resten af aftenen.

Aftenens anden ballet Members Don't Get Weary holder desværre ikke helt gejsten fra den forrige. Danserne er der for den sags skyld ikke noget i vejen med, men koreografien af Jamar Roberts fanger ikke rigtigt. Den bliver aldrig helt interessant nok, og man mister interessen undervejs. Den peger også underligt bagud. Det gør Jessica Langs ballet sådan set også, men hvor hun formår at bruge Aileys historiske stil og trinmønster til noget nyt, forbliver Jamar Roberts koreografi underligt gammeldags. 

Vi slutter selvfølgelig af med mesterværket og signaturballetten Revelations dom Alvin Ailey selv skabte i 1960. Som alle gode klassikere er den tidløs, og den fænger stadig i enkelte sekvenser som var det første gang man så den. Til gengæld er det som om den denne gang i det store billede mangler lidt gejst og vildskab og føles en smule træt. Visse af danserne ser også ud til at være på sidste udkald inden pensionen!

Generationsskifte ser ud til at være nært forestående hos Alvin Ailey American Dance Theater – spændende at se hvor det fører kompagniet hen. Vi glæder os allerede til næste gæstespil i Tivolis Koncertsal når den tid kommer.