Tommy Kenter yder en flot, helstøbt præstation som mælkemanden Tevye i klassikeren Spillemand på en Tagryg på Det Ny Teater., Foto Miklos Szabo

Tommy Kenters forestilling

Af Per Lundsgaard 27. september 2019

Spillemand på en Tagryg bliver i den grad mælkemanden Tevyes forestilling i Tommy Kenters runde og nuancerede portræt af den filosofiske hovedperson. 

Titel:
Spillemand på en Tagryg

Teater:
Det Ny Teater

Spilleperiode:
26. sep - 15. dec 2019

Spillemand på en Tagryg er en af musicalgenrens store klassikere, og de seneste år har den fået en del opførelser rundt i verden: Broadway for et par år siden, London i denne sæson, og Malmø Opera i sidste. 

Opsætningen på Det Ny Teater er ikke skelsættende, men den har en hovedperson der i den grad bærer ikke blot sin mælkevogn rundt på scenen – men hele forestillingen. 

Tommy Kenter er forestillingens centrum. Hans Tevye er jovial, kærlig, rørende og vred – et helstøbt menneske der prøver at forstå den nye verden, men som knækker da den ene datter vælger at gifte sig med en russer uden for troen. 

Dermed er forestillingen evigt aktuel: folk i opbrud og på flugt, isolerede samfundsgrupper, religiøse gnidninger, opgør med traditioner. Selvom den bygger på fortællinger fra begyndelsen af 1900-tallet, har den lige så meget relevans i dag som da musicalen havde premiere på Broadway i 1964.

Den har også en ganske formidabel musik skrevet af Jerry Bock. Den henter sin inspiration fra den jødiske klezmer folkemusik – med et lille stænk af Broadway i de lyriske ballader. På Det Ny Teater havde man ærgerligt valgt at stryge den fine duet mellem Perchik og Hodel og i stedet genindsat den mærkelige Rygte-sang der ikke rigtigt fører nogen steder hen. Den har fundet vej tilbage i forskellige opsætninger de sidste par år for at give noget til ensemblet i 2. akt – og ikke mindst til Yente, og selvom vi gerne ser mere til Marianne Høgsbos kontante ægteskabsmægler, havde jeg hellere set den førnævnte duet. 

Ærgerligt er det også at pausen ligger efter drømmen; det bryder lidt af den suspense der er efter bryllupsfesten. 

Ved siden af Tevye er hans trofaste og skarpe men kærlige kone Golde, og her er Annemari Max Hansen ikke helt nuanceret nok og hverken skarp eller sød nok i spillet – det bliver en smule mekanisk. Det samme gælder nogle i ensemblet, men Sebastian Harris og Karin Nordly Holst får sødme ind i Tzeitel og Mendel, mens der er gnister og passion mellem Kristian Rossen og Isabel Schwartzbach som Hodel og Perchik, mens Lærke Belle Juul Hansen og Markus Emil Borg udstråler masser af ungdommelig forelskelse som Chava og Fyedka.

Koreografien af Lee Proud er energisk og opfindsom men også meget ens i energien. Det samme kan siges om Daniel Bohrs iscenesættelse, som ikke havde sat sig helt ind i jødedommens regler og skikke f.eks. adskillelsen af kønnene flere steder i forestilling - man sad blandet kvinder og mænd rundt om bordet til Sabbath og og der var kvindeligt personale på kroen - der er i den grad i strid med det traditionelle regelfyldte jødiske samfund som forestillingen beskriver, og dermed bliver Perchiks opførsel til brylluppet hvor han trodser traditionen og danser med Hodel ikke det oprør det burde . Paul Farnsworths scenografi er smuk og enkel, mens Per Engström får orkester og kor til at lyde ganske henrivende. 

Det er en dejlig aften på Det Ny Teater i selskab med en af musicalgenrens mesterværker. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Der er masser af sexet mandighed mellem Simon Bennebjergs og Magnus Christensens forelskede og forvirrede unge mænd i den klassiske komedie En Skærsommernatsdrøm på Betty Nansen Teatret.

Masser af morskab i Shakespeare-skoven

Betty Nansen Teatret præsenterer en vittig og vild udgave af Shakespeares forvikling og fovandlingskomedie En ...

17. okt
Der er ikke sparet på guld og effekter i forestillingen Bang Bang Happy Man på Husets teater.

Lykken blev ikke fundet 

Forestillingen Bang Bang Happy Man der for øjeblikket spiller på Husets Teater handler tilsyneladende om at de...

16. okt

Elton er vendt tilbage

Paramount Home Entertainment har netop sendt Blu Ray DVD'en Rocketman på markedet, og den er absolut værd at g...

14. okt

Luke Evans udgiver covers-album

Den homoseksuelle skuespiller, som bl.a. er kendt fra musicalfilmen Skønheden og Udyret, har allerede sluppet ...

14. okt