Fuld fart over fodgængerfeltet i den nye forestilling fra Don Gnu., Foto Don Gnu

Walk-man, der er grønt lys!

Af John Jakobsen 6. oktober 2019

Danseforestillingen “Walk-man” er et imponerende flot stykke filosofisk kunst.De fire dansere leverer varen til fulde i deres fantasifulde og komiske fortælling om det “at gå.” 

Titel:
WALK-MAN
Don Gnu - Physical Theatre & Film

Spillested:
Bora Bora, Aarhus

Spilleperiode:
5.-9. oktober 2019

Performance og koreografi
Petras Lisauskas, Jeppe Kaas Vad, Jesper Møller Hermansen & Kasper Buus

Vi møder i starten en ung mand som til stor morskab får fortalt at han bare er praktikant på forestillingen. Med stor kreativitet bliver praktikanten kastet ind i forestillingen som en grim ælling. Med 16 sort/hvide plader formår danserne konstant at gøre scenen ekstremt levende. Pladerne bliver flyttet rundt og laves til bla. en fodgængerovergang, stier eller et plankeværk. Pladerne opleves som en integreret del af dansernes bevægelser og hele tiden er de på imponerende vis med som den naturligste ting i verden. Danserne er ekstremt dygtige, og der hersker ingen tvivl om at de kan deres håndværk til perfektion.

Som tingene skrider frem lærer praktikanten på den hårde – men også ret morsomme – måde om de sociale spilleregler der gælder hvis han vil være én i blandt. Han agerer i store dele af forestillingen en “rød/grøn mand” ved forgængerovergangen hvor han nok aldrig glemmer sine replikker. De består nemlig udelukkende af “dik, dik, dik, dik, dik,” i forskellige hastigheder alt efter om det er tilladt at gå over fordgængerovergangen eller ej.

Humoren er i top, og publikum er med hele vejen når der fx. danses med indisk-inspirerede bevægelser imens en af danserne langsommeligt bevæger sig liggende over fodgængerovergangen som en larve. Dansernes nonverbale kommunikation og geniale mimik udfylder til fulde den ramme som pladerne formår at danne. I denne herlige fortælling om “hvordan man kan gå" drages publikum ind i et genkendeligt univers fra virkeligheden. Vi har alle et valg. Ønsker vi at gå med strømmen, at gå vores egen vej, eller blot at gå videre? Ydermere i det valg vi så end træffer, hvordan vælger vi så at ville gå? Der er meget stof til eftertanke, og et citat fra William Shakespeares komedie "Som Man Behager" er meget rammende for denne skønne forestilling;

All the world's a stage, and all the men and women merely players: they have their exits and their entrances; and one man in his time plays many parts, his acts being seven ages. 

.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Jul med fortidens store divaer: Anden søndag i advent

Ukendt komponist, arr. Wade: “O come, all ye faithful”. Fra Elisabeth Schwarzkopfs julealbum ”The ElisabethSch...

8. dec
Mozart i Ikea er ikke en god kombi på Malmø Opera.

Malmö maltrakterer Mozart

Malmö Opera har lånt danske Katrine Wiedemanns opsætning af Mozarts ”Così fan tutte”, der oprindeligt havde ...

4. dec
Nøddeknækkeren i Tivoli hitter med sin fine danske hygge.

Nøddeknækkeren og Tivoli - stadig et godt match

For 6. gang præsenterer Tivoli den 12 år gamle udgave af Nøddeknækkeren transformeret til et Tivoli anno 1874....

4. dec
Leontyne Price i titelrollen fra Verdis ”Aida”.

Jul med fortidens store divaer: Første søndag i advent 

Felix Mendelssohn (1809 – 1847), arr. Cummings: ”Hark! theherald angels sing”. Fra Leontyne Prices julealbum ”...

1. dec