Der er masser af farverige scener i Folketeatrets nye version af klassikeren Skatteøen - desværre mangler forestillingen tempo, opfindsomhed og energi., Foto Gudmund Thai

En tam flaske rom

Af Per Lundsgaard 12. oktober 2019

Folketeatret har hevet deres største hit frem igen, nemlig Skatteøen af Sebastian og Preben Harris . Den kan man altid tåle at se, men denne gang er den desværre blevet en anelse tam og langtrukken. 

Titel:
Skatteøen

Teater:
Folketeatret 

Spilleperiode:
10. okt - 4. dec 2019
Derefter turne
23. jan - 31. mar 2020

Det begynder ellers lige så godt som i den forrige version der var iscenesat af Frank Rubæk med et kæmpe kanonskrald lige i hovedet på publikum i salen. Så er scenen sat til den farverige historie om den unge dreng Jim og hans farlige færd mod Skatteøen og den store skattejagt.

Der er masser af spændning og sørøveridyl i forestillingen. Terry Parsons scenografi er stadig den samme, og den klæder den kulørte historie godt.

Sebastians sange er eviggrønne, og  i denne version er det dem man ser frem til, for desværre mangler iscenesættelsen af Birgitte Næss-Schmidt tempo, energi og opfindsomhed. Det forbliver stillestående og tamt – selv i sangnumrene. Det er kun når David Owes stunt kommer på at det liver lidt op på scenen – mærkeligt når det er en koreograf der har iscenesat, og mærkeligt er det derfor også at der er et så stort fravær af egentlig koreografi i de store numre: Vi er nærmest på amatør-hopsa niveau.

Man kan håbe der kommer mere liv i kludene når forestillingen har spillet sig lidt ind og rammer landets teaterforeninger i begyndelsen af næste år. 

Man er ellers hjulpet godt på vej af en rigtigt velspillende og godt syngede Jacob Spang Olsen i hovedrollen som Jim – han deler rollen med Alfred Kann. Også Kasper Leisner er rigtigt valgt som John Silver, men han mangler måske en smule karisma i den kendte piratrolle. Kristian Boland og Christian Mosbæk er sikre kort som de engelske dyder, og Szhirley synger den berømte Fuld af nattens stjerner med masser af indlevelse og er en sød mor til Jim Hawkins. De forskellige pirater mangler lidt karakter i deres spil, men Stanley Bakar skiller sig ud som den uheldige Hands, og Søren Bang Jensen morer som Ben Gunn der noget så forfærdeligt savner ost.

De skønne melodier og den gode historie skal nok overleve en noget middelmådig version i denne omgang, og publikum skal nok også få sig en fin aften i teatret, men hvor man dog savner den forrige versions vildskab og knald for skillingen. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Pagten - Et fortryllende mesterværk!

Med en imponerende scenografi, vilde effekter, fællessang og et veloplagt cast havde skuespillerne publikum i ...

15. nov
Der er godt gang i kærlighedsforviklingerne i Mozarts Cosi van tutte på Operaen

Flot sunget utroskab

Mozarts liflige og livlige opera om utroskab, Cosi fan tutte, er tilbage på Operaen i en lidt skrabet men smuk...

15. nov

The Nether - Uhyggeligt tabuteater!

Velkommen til Glemmestedet. Her kan du udleve dine indre tabubelagte fantasier hvad enten det er pædofili elle...

13. nov
Kizzy Matiakis er på alle måder centrum i den billedskønne men lidt kedelige balletudgave af Blixens liv.

Blixens billedbog

Det er prisværdigt at Den Kongelige Ballet kaster sig ud i at skabe en ny helaftensballet over Karen Blixens l...

11. nov