Lykken blev ikke fundet 

Husets Teater på Halmtorvet har besøg af Teater GRAENSE-LOES og deres forestilling Bang Bang Hapy Man der forsøger at ride på samme Amerika-bølge som på Nørrebro Teater. Et forsøg på at aktualisere den amerikanske drøm. Hvor Nørrebro Teater gør det med en ældre tekst af Franz Kafka, gør teater GRAENSE-LOES det med en nyskreven tekst af Katrine Karlsen og Sissel Romme Christensen der også er henholdsvis skuespiller og teknisk afvikler i forestillingen. Med sig på scenen har de musikeren Mads Mouritz og skuespilleren Daniel Norback.

Det er oplagt at lave en forestilling om den bagside af den amerikanske drøm som især Donald Trump er eksponent for, men det kan også virke som en nem løsning på at lave noget aktuelt – især hvis det viser sig at man måske ikke har så meget på hjerte når det kommer til stykket. 

I den lille hyggelige sal øverst oppe på Husets Teater forsøger de medvirkende i hvert fald næsten forgæves at puste liv i en forestilling der går død flere gange i løbet af den time den varer. Meget længe ad gangen drejer de rundt på en drejescene, oftest i slow-motion med samme virkemidler gang på gang. Teksten består af korte replikker der grænser til det håbløst banale, og kun når de medvirkende sammen med musikeren stemmer i med stille sang får vi momenter af den teatermagi der er så fatalt fraværende resten af aftenen. 

Der pustes og stønnes i forvrængede mikrofoner, og når man har hørt det en gang, har man ligesom været den idé i gennem. 

Det var ikke en aften der udmærkede sig på nogen måde for mig – og af en ungdomsforestilling at være var de medvirkende temmeligt i den modne afdeling. 

Trist, trættende og forudsigeligt – lykken blev ikke fundet denne aften.