Masser af morskab i Shakespeare-skoven

Vi er godt nok ikke i en skov i Steffen Aarfings glimrende scenografi til En Skærsommernatsdrøm på Betty Nansens fine gamle scene, men i en lækker lounge hvor al galskaben foregår mellem mennesker og alfer under Puks kyndige ledelse.

Handlingen kan være svær at hitte redde i, men den er også mest et afsæt for nogle sjove situationer og herlige replikker. På Betty Nansen har man heldigvis valgt at bruge Niels Brunses mundrette og elegante oversættelse – iblandet moderne morskab af Line Knutzon. Det miks fungerer overraskende godt.

Når man først er kommet over en lidt tung start med det der åbenbart er denne sæsons teatergimmick med at lade billeder taget med selfiestang på mobiltelefonen blive blæst op i stort format samtidig med at man taler ind i kameraet – så folder de medvirkende skuespillere sig heldigvis ud i det der nu engang gør sig bedst på et teater: nemlig at spille teater og ikke film for os. Selvfølgelig er det en sjov reference til nutidens selfie-gejl, men sjovere er den så heller ikke.

Sjove er til gengæld de utrættelige og uheldige håndværkere der her er blevet til maskot-skuespillere som skal opføre et teaterstykke til hertugens bryllupsfest. Pyramys og Thisbe hedder det udvalgte stykke, og Niels Ellegaard, Mikkel Arndt og især Peter Plouborg som Rumpe fortryller os med henrivende over- og underspil.

Maria Rossing er en sensuel Dronning Titania og Mikkel Arndt en myndig og skinsyg Kong Oberon – og en fin idé med dampende kostumer. De fire unge elskende der bliver godt og grundigt narret i sommernatten, er også alle fint spillende. 

Det er i det hele taget et stærkt hold man har på scenen, og måske lykkes forestilling så godt fordi de medvirkende er så stærke. Det virker som om de gør Elise Kragerups iscenesættelse bedre end den måske egentlig er. Det virker lidt som om den sikre instruktør selv er faret en smule vild i den shakespearske skov – men muntert, det er det.