De tre medvirkende i den ægteskabelige dødsdans af August Strindberg., Foto Brita Fogsgaard

Ægteskabelig rutsjetur

Af Per Lundsgaard 24. oktober 2019

Der bliver hugget hårdt til rent verbalt i August Strindbergs klassiker Dødsdansen som Nørregadeteatret turnerer med sammen med Teater 2.

Titel: 
Dødsdansen

Teater:
Nørregadeteatret og
Teater 2
set i Herlev Teaterbio

Spilleperiode:
På turne rundt i Danmark frem til 3. december 2019

Umiddelbart hader de hinanden, de to ægtefæller Edgar og Alice, i Strindbergs drama Dødsdansen, men alligevel kan de ikke undvære hinanden eller det spil de spiller mod og med hinanden. Isoleret på en lille ø lever de som hund og kat. Spydighederne fyger gennem rummet, og legen bliver farligere og farligere og ondere og ondere mens aftenen skrider frem.

Strinbergs klassiker fra 1901 er forbilledet for f.eks Hvem er bange for Virginia Wolf – den verbale slåskamp mellem et ægtepar der nyder at svine den anden til, men som alligevel ikke kan bære en adskillelse.

Der er ellers tilløb til den da en trediemand pludselig blander sig i form af vennen Kurt der bliver en ufrivillig brik i det farlige og manipulerende spil mellem de to hovedpersoner. Først næsten for sent opdager han intrigen, og at han blot er et middel i en ufotrøden, fortsat kamp der ikke finder nogen sejrherre – eller -kvinde!

Opsætningen der lige nu er på turne med Nørregadeteatret fra Maribo i samarbejde med Teater 2 er tro mod det oprindelige skuespil i en meget sikker og virkningsfuld iscenesættelse af Vibeke Wrede. Der er en god rytme i forestillingen – især i første akt. Anden akt bliver en smule lang til sidst. Det virker også som om der er mere saft i spillet når ondskabsfuldhederne flyder end når kærlighed og sårbarehed skal lyde mod slutningen.

Waage Sandø spiller på alle tangenter som Edgar – en fuldent og helstøbt præstation af en mærket mand der er træt af livet, men som ikke kan slippe det. Pia Jondal er en stærk Alice som er sin mand ligeværdig i styrke og gennemtænkte intriger. Ole Lemmeke bliver en smule for meget en karikatur som vennen Kurt, og dermed forsvinder noget af sprængstoffet når vi kommer længere ind i forestillingen. Humoren har mere plads end det dramatiske har, og de store udbrud kan virke lidt påklistrede. 

Det kan dog ikke ødelægge en teateraften hvor man frydes over at høre Strindbergs tekst fremført så tydeligt og velformuleret som her. 

Man kunne høre på publikum at meget i forestillingen var noget de kunne nikke genkendende til – og det er da imponerende i en tekst der er over 100 år gammel!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Pagten - Et fortryllende mesterværk!

Med en imponerende scenografi, vilde effekter, fællessang og et veloplagt cast havde skuespillerne publikum i ...

15. nov
Der er godt gang i kærlighedsforviklingerne i Mozarts Cosi van tutte på Operaen

Flot sunget utroskab

Mozarts liflige og livlige opera om utroskab, Cosi fan tutte, er tilbage på Operaen i en lidt skrabet men smuk...

15. nov

The Nether - Uhyggeligt tabuteater!

Velkommen til Glemmestedet. Her kan du udleve dine indre tabubelagte fantasier hvad enten det er pædofili elle...

13. nov
Kizzy Matiakis er på alle måder centrum i den billedskønne men lidt kedelige balletudgave af Blixens liv.

Blixens billedbog

Det er prisværdigt at Den Kongelige Ballet kaster sig ud i at skabe en ny helaftensballet over Karen Blixens l...

11. nov