Sorgfuld løbetur

Der bliver sat ord og følelser på smerten og sorgen ved at miste sin seksårige datter til leukæmi når Anders Juul træder op på løbebåndet i den stærke og vedkommende forestilling Jeg løber  der er tilbage i Skuespilhuset for tredje gang - denne gang på den større scene i Mellemgulvet.

Alene på scene med et løbebånd som eneste rekvisit råber, taler og forbander Anders Juul den sorg jounalisten Anders Legarth Schmidt har beskrevet ført i en blog på Politiken - og senere i bogform, da han selv mistede sin seksårige datter til leukæmi. 

Det er ikke en løbetur væk fra sorgen pg smerten det er en løbetur igennem den, vi som publikum er vidne til den time og tyve minutter forestillingen varer. Det er stærkt, gribende og man føler fra første sekund den knugende hjertesorg hos Anders Juul og man gennemlever den skrigende frustration og magtesløshed som han gennemlever - og det ovenikøbet mens han løber på et løbebånd nærmest gennem hele forestillingen. Det er en imponerende præstation og den sætter sig i erindringen længe efter forestillingen er færdig.

Det er Thomas Bendixen der har iscenesat forestillingen med få og effektive virkemidler - og ikke mindst et stårslået arbejde sammen med skuespilleren Anders Juul på scenen.

Forestillingen havde premiere tilbage i 2017 og har siden været på turné rundt i hele landet og er nu tilbage på Det kongelige Teater. Har man ikke fået set den endnu når man endelig gribe chancen og prøve at få en billet mens tid er!