Der er gang i festen i forestillingen Viva Las Vegas med Randers Egnsteater., Foto Søren Pagter

The King lever – det samme gør forestillingen Viva Las Vegas

Af Knud Arne Jürgensen 9. marts 2020

Forrygende morsom forestilling om Elvis Presley og pladeselskabet Las Vegas Records.

Titel: Viva Las Vegas
 

Spillested: Teater V (Valby)
 

Spilleperiode: 7.-8. marts 2020 dernæst på turné

Handlingen er til at overse i denne forrygende forestilling af situationskomik, der er professionelt syet sammen af Jan Svarrer og bliver virtuost spillet – og ikke mindst sunget – af tre skuespiller-sangere. Det hele er produceret med sikker hånd af Randers Egnsteater.

Vi er hos et lille pladeselskab i provinsen, der ikke uvant er i finansiel krise. Banken truer eksistensen, og den Elvisglade direktør og fantast HP (Kim Leprévost) er trængt op i en krog. Hvis han ikke kan skaffe nogle penge til bankkreditten, bliver han nødt til at skille sig af med sine eneste to ansatte, den rapkæftede, men kærlighedshungrende bogholder Tina (Lone Rødbroe) og den nørdede, men højt intelligente lydtekniker Henning (Daniel Bevensee).

Med et uventet musikalsk fund fra fortiden og et par gode indfald i en uventet vildt opskruet situation kommer denne lille, men højt kreative musikproduktionsverden af betrængte personager ved fælles hjælp frem til en udvej.

VIVA LAS VEGAS er en urkomisk sing-along-forestilling i to afdelinger, der både holder tempoet og får os publikum til at synge med i vilden sky på alle de kendte Elvis-klassikerhits.

De bliver afspillet som et middel til at overvinde de mange genvordigheder, der udspiller sig på den lille scene og baserer sig på akkompagnement af alle de elskede og drivende sentimentale Elvis-klassikerhits (her stærkt anført af musikeren Thomas Pakula).

Man overgiver sig totalt og hæmningsløst til de tre aktørers spil og sangformåen. De er alle flot veltunede i såvel scenisk som vokal forstand med Joy-Maria Frederiksens eminente instruktion, så det bare er en fryd.

Og hvor sjældent er det ikke, at kunne nyde et teatershow til fulde som en lang stor fest, uden at skulle skamme sig lidt over det.

Men igen, det er de tre aktørers sikkerhed i vitserne og situationskomikken, der siger spar Es til os i salen, og som haler alle stikkene hjem. Et forrygende scenisk spil, der kun er Las Vegas værdigt.

Forestillingen fortjener et stort publikum på sin videre vej frem og ud i landet.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også...

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Donny Osmund har hovedrollen i den regnbuefarvede musical Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat.

Vi underholder med musical

Musicalen om Josef og hans elleve brødre har altid været populær i LGBT-miljøet i USA og England. I aften kan ...

4. apr

Vi underholder med film – homofilm fra 1970

Fra fræk bog, til fræk film. Song of the Loon var temmeligt vovet da den udkom som bog i 1966 og nogle år sene...

3. apr

Vi underholder med koncert med Elton John

Har man ikke oplevet Sir Elton John til en af hans koncerter, så er tiden nok ved at rinde ud. Da vi med sikke...

1. apr

Vi underholder med filmen An fei ta ming

Aftenens film er et romantisk drama fra Hong Kong hvor det ikke er helt nemt at være åbent homoseksuel.

31. mar