Regnbuer og realisme

Rigtigt meget er heldigvis godt i denne lille forestilling om at være ung homoseksuel i dagens Danmark. Og hvor er vi egentlig heldige, vi homoseksuelle i dagens Danmark. Vi kæmper ikke mod at blive sat i fængsel eller dræbt på grund af vores seksualitet – vi kæmper mod et overfladisk miljø, hvor selviscenesættelse og jagten på sex giver baghjul til jagten på den store og egentlig simple kærlighed. Det er ikke noget, vi homoseksuelle har for os selv – den heteroseksuelle livsstil tager også den retning her i den vestlige verden. Alligevel har vi trods alt den ekstra finesse at være en minoritet – vi kan stritte i alle mulige retninger og kan ikke sættes i bås. Vi er til regnbuer og glitter-eskapisme så vel som monogam kærlighed og stille hverdagsrealisme

Bedst som sig selv
De to unge, sympatiske og charmerende spillere på scenen, Christian Vincent og Kim André, prøver at give liv og kommentarer til ovenstående tema med forskellige scener og egne virkelige historier. Et langt stykke hen ad vejen er der en befriende distance til emnet og megen humor. Pudsigt nok i en forestilling, der handler om at finde sig selv og være sig selv, er det de scener, hvor de to ikke spiller en rolle men fortæller deres egne historier og bare skal være sig selv, der fungerer allerbedst. De indstuderede scener virker ofte som improvisations-skitser. De er for lange og fader pudsigt ud uden at ville nogen steder hen. Hvis forestillingen skal sendes til skoler og institutioner, som der er ønske om, skal den have en opstramning og lidt mere tempo. Mærkeligt nok i en forestilling, der handler så meget om sex, forbliver den ret usexet. Vi ender dog med et knald – resten måtte der godt have været lidt mere knald på.