Kan vi så få den drink?

Vi så den allerede sidste år, og egentlig er der ikke sket så meget nyt på elevatorfronten. Alligevel har Tivoli valgt at sætte den gode gamle klassiker Den Grønne Elevator på plakaten igen. Det er jo ganske forståeligt, i betragtning af, at den sidste år blev set af omkring 30.000 i Glassalen.

Det er igen Lisbeth Dahl, der har instruktørkasketten på, og hun gør det godt og har igen sat et rigtigt godt hold bestående af Tommy, Bodil, Mads, Charlotte, Peter, Caroline og Max. Dog med et par nye ansigter som Mads M. Nielsen, Charlotte Fich og barnebarnet Caroline Dahl.

Vi ser ægteparrene Blanche og Jack Wheeler og Billy og Laura Bartlett, som efter mange års ægteskab keder sig noget så forfærdeligt. Nogle er kedelige, andre mere livlige, måske passede det bedst hvis de byttede partner.  Både Blanche (Bodil) og Billy (Tommy) er nok de kedeligste og mest forudsigelige , man kan forstille sig. De rører ikke engang alkohol, men en dag, Jack og Laura er ude, sætter Billy gang i festen og hiver Blanche med i en Grøn Elevator. Og vi skal love for, at det bliver en fest - en af de store, der giver godt med tømmermænd dagen efter.

Bodil og Tommy hiver den hjem
Heldigvis overlevede skønne Bodil Jørgensen (Blanche Wheeler) den forfærdelige ulykke sidste sommer, og hun er nu tilbage på scenen i den Grønne Elevator, hvor hun igen spiller over for den lige så fantastiske Tommy Kenter (Billy Bartlett). Man kan tydeligt se, at de begge har fået tid til at finpudse deres roller, og det er dejligt at se. Helt ufatteligt er det, at se Bodil hoppe og danse rundt på scenen, og et er sikkert: Bodil er tilbage for fuldt drøn.

I en scene lægger man virkelig mærke til Bodils talent. Hun skal til at løfte armene op i en kompromitterende stilling, men før hun har fået armene op, begynder publikum allerede at skrige af grin. Når jeg tænker på en anden, der kunne gøre de mærkeligeste ting, uden at være sjov og alligevel få publikum til at grine, blot fordi det var ham. Ja så er det Dirch Passer. Bodil må albsolut været den kvindelige Dirch Passer.

Sidste år var det Ann Eleonora Jørgensen, der havde rollen som Laura Bartlett, og jeg frygtede at se Charlotte Fich i denne rolle, bange for at se Ingrid Dahl, men det kan man godt glemme, Charlotte er helt fantastisk og spiller rollen perfekt. Det er også blevet til en lille rolle til Lisbeths Dahls barnebarn, Caroline Dahl, som stuepigen Tessie, en rolle der ikke er noget særligt, men det er ikke Carolines skyld. Vi håber at se mere til hende i fremtiden.

Det er absolut også Bodil og Tommy, der giver den mest gas og hiver den fantastiske forestilling og ikke mindst mine 5 stjerner hjem. Og jeg kan hilse og sige, at den bestemt godt kan tåle et gensyn, selvom du måske allerede så den sidste år.