Mandetestosteroner i spændstigt tempo

Det er en rap forestilling på 40 minutter der i hurtige scener og ekspressiv dans viser et kalejdoskopisk indblik i den mere modne mands følelsesliv.

Det er sikre og genkendelige portrætter de fire dansere præsenterer os for. Både følsomt, humoristisk og småfarligt.

Det er flot tænkt at barndommens venskabelige drengelege pludselig får et andet udtryk, når det er mellem voksne mænd, det udspiller sig – så bliver det pludseligt truende og farligt at lege fangeleg.

Den tjekkede lækre maskuline mand får også en tur gennem manegen med pludselige afstikkere til indestængte komiske uncool dansemoves, flot forløst af Thomas Holm Radil som virkelig har en stærk scenisk gennemslagskraft og er perfekt castet til den type han repræsenterer, forestillingens bedste præstation. De andre tre følger dog også godt med – med den følsomme Asher Lev som viser nogle tvivl omkring seksualiteten – det virker dog som om den heteroseksuelle sider vinder og er mest fremtrædende i forestillingen – en skam vil nogle nok mene! De to andre dansere er Alexandra Bourdat som den lidt underkuede og Edhem Jesenković selv i en lidt anonym rolle som den sidste medspiller der ikke rigtig når at træde i selvstændig karakter.

Koreografien er præcist afleveret og med megen energi – der blev svedt godt i gennem. Der er mange flotte scenebilleder i Edhem Jesenković iscenesættelse, og lysdesignet af Alli Adalsteinn er en flot stemningsskabende medspiller. Det pulserende lydbillede af Håvard Pedersen & Edhem Jesenković er med til at skabe en fremaddrevet energi der klæder forestillingen og den både voldsomme, humoristiske og følsomme koreografi med flotte løft, spring og formationer.

Det er en forestilling der kører i et højt gear – som et formel 1 løb; præcist, flot og mandigt.