Kalejdoskopisk kærlighedshistorie

Man kan godt forstå den succes, stykket har fået rundt om i verden. Det er umanerligt godt skruet sammen, og så er der kun to medvirkende og stort set ingen kulisse. Det vigtige er ordene og situationerne.

Vi oplever et kærlighedsforhold mellem to mennesker, Marianne og Roland, en følelsesfuld tur rundt i forskellige konstellationer af scener og drejninger af historien. Man får ikke fortællingen fra a til z i lige linje. Ligesom i Mariannes forskning mellem de forskellige paralleluniverser og alle de valg, vi tager eller ikke tager, som alle eksisterer rundt om os, får vi samme scene igen og igen med forskellige udfald, og historien om de to har efterhånden mange retninger. Intet tabes på gulvet, og det hele er så intenst spillet og afdæmpet naturligt, at den meget konstruerede opbygning af stykket føles som det mest selvfølgelige at overvære. Det kræver sin kunst af instruktør og skuespillere. Troels Lyby og Marie Askehave holder tungen lige i munden og tager os sikkert med på denne rutsjebanetur af mange forhold i et.

Det er morsomt og rørende smukt, og det giver stof til eftertanke.

Fem flotte stjerner som kan sættes i hvilken konstellation det måtte ønskes!