Årets cirkusrevy har heldigvis flere plusser end
minusser - et af de største plusser er Lise Baastrup, som her får en forrygende Cirkusrevy-debut.
Forventninger er altid høje, når man ankommer til landets største revy. De har alle chancer for at få de bedste spillere og de bedste tekster. På det første er der ikke noget at komme efter, men på tekstsiden kunne man godt have ønsket sig et endnu højere niveau, hvis revyen skulle ende på en absolut topplacering.
Aftenen begyndte rigtig godt med et flot åbningsnummer, og Lisbeth Dahl kom godt fra start med et meget morsomt nummer som den kedeligste dame med den mest erotiske tekst. Lise Baastrup fulgte efter med en hyldest til Søren Pind, og man tænkte, om dette kunne blive revydamernes aften. De klarede også, at teknikken havde en del problemer i de første numre. Men snart kom Henrik Lykkegaard på banen med en speciel velkomst til de forskellige publikumsgrupper både fra Nordvest og Sverige, og så fulgte Ulf Pilgaard som Københavner forflyttet til Lemvig på grund af jobrokade og ikke mindst som Dronning Margrethe i en ubetalelig parodi på hendes kluntede nytårstale. Den eneste, der ikke rigtigt havde noget ordentligt at rive i, var Niels Ellegaard. Han havde også revyens dårligste nummer, endnu en slogan/terapeut tekst fra Carl-Erik Sørensen, som jeg bestemt håber, at jeg IKKE kommer til at se flere af – de har ikke været morsomme de sidste to sæsoner – men håbet er nok desværre temmelig lysegrønt. Carl-Erik Sørensen stod også for en ret ligegyldig tekst om Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl og deres skæve makkerpar. Begge disse numre kunne Cirkusrevyen faktisk ikke rigtigt være bekendt. Et nummer var direkte fornærmende dårligt med en rocker med homofobi på besøg hos lægen. Det skulle aldrig være nået til premieren.
Lisbeth Dahl var til gengæld effektiv i sin parodi af Pia Kjersgaard med revyens lækre herredansere som klædeligt back-up kor.
Balletten var i det hele taget veldansende og pæn at se på for både herrer og damers vedkommende. Koreografisk var de to dansenumre alt for tæt på hinanden i opbygning, stil og look – og ret ordinært koreograferet. De passede heller ikke helt ind i den øvrige revy og virkede som to numre fra en helt anden slags forestilling.
Alt i alt var det dog en festlig aften: Man fik grinet, og det er simpelthen så overdådigt flot pakket ind – også musikalsk med James Price ved det sikre ror.
En flot aften i skoven, som alle landets øvrige revyer vil blive målt efter.