Fra Not til Hot

Stakkels Bournonville! Han får lov til at åbne aftenen med den tidskarakteristiske Danseskole fra balletten Konservatoriet, eller Et Avis Frieri som den også hedder. Balletten er fra 1849 og er lavet over Bournonvilles egne minder fra balletten på Pariseroperaen. Et levende billede af Degas er det, vi normalt forbinder med balletten og divertissementet i Danseskolen. I denne version er alt det romantiske og tidstypiske skrællet af. Tilbage står danserne i deres nutidige træningstøj på en tom scene, akkompagneret af et piano og en violin. Det kræver at trinene bliver danset med et kæmpe overskud og med en sikkerhed, som man kunne forlange af et kompagni, der har en ubrudt tradition for stilen. MEN det, vi fik set på scenen, lignede en afslutningsforestilling på et ugekursus i Bournonville . Uden charme og overskud, upræcist og nervøst fremført, kluntet og ideforladt iscenesat. Fy for den til Den Kongelige Ballet – det kan I ikke være bekendt!

Hurtigt videre til det næste indslag, som var en fint danset Pas De Deux af Jerome Robbins. Flot og lækkert danset af J'aime Crandall og Gregory Dean. Det er en sød, lille, ekvilibristisk bagatel, som er beregnet til at være lidt ekstra kræs på en flot balletaften. Her kom den til at skulle bære en hel første akt – fordi første indslag var så dårligt, som det var. Det kunne den ikke helt, og man gik en smule desorienteret til pausen.

Heldigvis var Oliver Spartovs nye ballet Beginning and Ending en flot danset og koreograferet oplevelse, som gjorde, at man endte med at blive grebet af både musikken og stemningen på scenen – langt om længe. Andreas Kaas var flot dansende som centrum i forestillingen med både dramatik og romantik i alle bevægelser og trin. En nydelse at se på. Omkring ham var et yderst veldansende korps og interessante formationer og trinsammensætninger. Det mindede sine steder om John Neumeier, sine steder om Frederick Ashton, men de fleste steder var det heldigvis helt sin egen.

Koreografien var bedre end historiefortællingen. Et mærkeligt sammenrend af alt fra dansende rensdyr til noget, der lignede skovnymfer. Læser man rollelisten med Ghost Couples og Spirits, bliver man bare endnu mere forvirret. Det var en flot finale på aftenen men glimrede måske også på en ikke helt så imponerende baggrund.