Foto Tivoli presebillede

De 39 Trin - lige ud ad landevejen.

Af Christian-Sebastian 10. februar 2017

Tivolis opsætning af De 39 Trin er en fornøjelse - omend en lidt blandet en.Kan du lide spas, komik og revy? Så kan De 39 Trin anbefales.Kan du lide komplekse fortællinger og et gribende nyskabende komediedrama? Så er det måske ikke her, du får mest for pengene.

Sted
Tivoli - Glassalen

Forstilling
De 39 Trin

Spilleperiode
Frem til 12. marts 2017

Tivolis opsætning af Patrick Barlows komiske fortolkning af Alfred Hitchcocks "De 39 Trin", er på alle måder en hyggelig aften i byen.

De fire medvirkende skuespillere, Niels Olsen, Thomas Mørk, Mads Knarreborg og Kristine Yde, afvikler i løbet af forestillingen 130 forskellige roller, og det gør de med en utrolig skarphed. Selv når de fire skal spille 7-8 karakterer på scenen på samme tid, er du aldrig i tvivl om, hvilken karakter der leverer hvilken replik. Ja, hvis min hukommelse ikke fornægter mig, så er de på et tiddpunkt i første akt, kun to mand om at spille avisbud, togfører, politibetjent, togpassager og dameundertøjssælger i samme scene.

Scenografisk er forestillingen også en opvisning i, hvor få virkemidler man i virkeligheden kan nøjes med at bruge for at skabe et miljø - kufferter, stiger og en rullende dør kan bruges til meget forskelligt - og både instruktør Joy-Maria Frederiksen og hele det visuelle hold fortjener stor ros.

Og så en sur citron:

Som teatergænger er det naturligvis vigtigt at afstemme sine forventning efter, hvilken forestilling man er på vej ind at se.

I dette tilfælde; en krimikomedie fremført af nogle af Danmarks højest elskede revyskuespillere, så det at det komiske aspekt får en overvægt er både forventet og i højeste gad påskønnet. Desværre får komikken så meget overvægt, at selve historien ryger i baggrunden og til tider forsvinder helt. Det bliver for det meste rene fjollerier. Den historie om en kejtet sjæl, der ikke kan finde ud af at tage i mod kærligheden, som kunne have givet en smule modvæg til alle fjollerierne, er næsten ikke eksisterende.

Komikken sejrer
Nu må vi ikke glemme, at dette er komedie, og derfor vil jeg selvfølgelig også skrive lidt om komikken.

Spredt gennem forestillingen er der nogle sekvenser med eminent komisk skuespil. Især Niels Olsen er, som forventet, til tider hysterisk morsom.

Som udgangspunkt er jeg forlængst forbi det stadie, hvor jeg gider grine af en mand i dametøj, bare fordi han har dametøj på! Men som vi kender det fra vores drag-miljø, så kan karakteren være så godt udført, at den i sig selv er pissesjov, og det er heldigvis tilfældet for Niels Olsen og Thomas Mørk.

Når man er tre mænd og en kvinde om at spille 130 roller, kan det jo blive nødvendigt for mændene, at hoppe i nogle damegevanter, og heldigvis er deres komiske skuespil sjovt nok til, at man griner lige så meget af komikken som af dametøjet. 

Desværre er der næsten lige så mange halvbagte og ikke særligt sjove jokes, som der er genial revy-komik, og det er virkelig en skam, for opsætningen fortjener bedre.

Det bliver kun lige ved og næsten at det er en lårklaskende aften - med uafbrudt latterkrampe. 

Alt-i-alt ender vi med en vellykket komedie, med nogle gode grin, og hvis det er dét, du har lyst til, så leverer den.

En god 4-stjernet aften i byen. 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr
Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar