Den kendte svenske film Fucking Åmål er vellykket
overført til teaterscenen på Teater Vestvolden.
TITEL:
Fucking Åmål
TEATER:
Teater Vestvolden
SPILLEPERIODE:
På børneteaterfestival i april – derefter på Teater Vestvolden 21. september – 4. november
I samarbejde med HiLS DiN MOR har Teater Vestvolden i Hvidovre kastet sig over førsteopførelsen af teaterudgaven af den svenske film fra 1998. Vi er i en lille by i provinsen, og det kunne i og for sig være hvor som helst i verden. For det er et universelt dilemma, der bliver udstillet i forestillingen: Hvad gør man, når man er ung, går i folkeskolen og er homoseksuel. Det er svært nok i en større by men kan være katastrofalt i et lille lukket lokalsamfund. Pigen Agnes er med sine forældre flyttet til Åmål et par år tidligere. Det er hendes 16 års fødselsdag og forældrene – især mor – har dækket op til stor fest for alle vennerne. Problemet er bare, at Agnete ingen venner har. Kun Victoria i kørestol dukker op. Det bliver en akavet aften, men så dukker Elin op. Agnes er hemmeligt forelsket i Elin, og da Elin bliver udfordret af sin søster Jessica til at kysse Agnes for at vinde et væddemål, ændrer skæbnen sig for dem begge.
Det er en vigtig historie at få fortalt: Mange unge homoseksuelle er udsat for mobning af en karakter, der kan føre til selvmordsforsøg, og med den totale mangel på empati overfor LQBT-folk, man ser flere og flere steder i verden – senest i Tjetenien hvor man ligefrem har genoprettet koncentrationslejre for at udrydde homoseksuelle – er det flot og rigtigt af Teater Vestvolden at sætte forestillingen på plakaten.
At der så bliver spillet aldeles glimrende i en flot dekoration og med en velfungerende lydkulisse, gør jo kun oplevelsen endnu bedre. De tre skuespillere Mia Lerdam, Christine Sønderris og René Benjamin Hansen er lynhurtige i karakterskift, som både forældre, venner og de to hovedroller. Der er en befriende humor – men også en varm og oprigtig ægte kærlighed i forestillingen. Man føler med Agnes, og man er boblende glad indvendig, når kærligheden til sidst sejrer.
Hurra for mangfoldigheden og hurra for forestillingen.