En snegl på vejen

Det er flot, at der til en så lille forestilling sidder 10 mand i orkestret. Mange steder ville man have spillet med en reduceret besætning, men ikke i Fredericia. Det skal lyde ordentligt, og musikken skal have de bedste betingelser. Det får den så sandelig også under Thomas Møllers ledelse. Will Aronsons partitur bliver spillet med et væld af detaljer og musiske finesser. Musikken lægger sig tæt op af f.eks. Michael John LaChiusas værker, som igen er stærkt inspireret af Stephen Sondheim. Men hvor Sondheim altid har en melodisk kerne –lige meget hvor atonal den måtte være – mangler der en harmonisk klang eller en mere ubesværet skævhed i store dele af partituret. Det prøver for meget at være interessant efter min smag, men det rykker ikke ved, at der er mange utroligt flotte, smukke og sjove passager og at det er usædvanligt velsunget af hele ensemblet.

Det er en fuldstændig gal historie om en mand, der bliver til en snegl. Samtidig er det også en fortælling der står klart og forståeligt, fordi man har fundet et hold, der ikke kun som nævnt synger flot men også spiller rollerne særdeles overbevisende, og fordi man i Victoria Clark har haft en instruktør, der kunne se det forståelige i det uforståelige.

Lars Mølsted bliver om muligt bedre og bedre, for hver gang man ser ham. Med en naturlighed i replik og sang, samt et scenisk nærvær, der nærmest suger al opmærksomheden til sig hele tiden, er han den helt rigtige i hovedrollen. Thomas Jensen er hans spradebasse af en storebror med sikker vokal gennemslagskraft, Bjørg Gamst sjov og rørende som den meget forstående forlovede, og det er en fornøjelse at se Ulla Ankerstjerne og Christian Damsgaard som forældrene.

Scenografisk er det lækkert at se på som altid i Fredericia, og man snyder sig selv for en henrivende musicaloplevelse, man ikke ofte møder i Danmark, hvis man ikke tager til Fredericia i løbet af det næste par uger.