Skøn fest i den gamle pavillon

De nye numre lægger sig smukt i strømmen efter de gamle traditionelle. Susanne Breuning har løftet og støttet, så hele aftenen fremstår i et stramt og godt tempo. Især anden del flyver over scenen. Der er lidt tempo-problemer i første del, men det er alt i alt en forrygende festlig aften.

Dot Wessmann formår at overføre sin kærlighed til genren og til stedet til sine medvirkende og til publikum i salen. Det er stilsikkert og gennemført. Sara Gadborg er aftenens stjerne. Hun har fuld starpower både i scenenærvær og sangstemme.  Lone Jensen er fuld af sprudlende komik, Tina Grunwald bruser af moden kvindelighed. Kun Hanna Henriksen forsvinder lidt i mængden af stærke fruentimmere.

Som nævnt er der en del nye numre, som underholder og morer ganske fornøjeligt – hele tiden på grænsen til det vulgære, men aldrig kvalmende eller plat. Det er pikant og bramfrit og altid med et frækt glimt i øjet.

De traditionelle numre fremføres i rappe potpourrier, der er sat flot sammen i trin og iscenesættelse af førnævnte Susanne Breuning. Man sidder tæt og varmt i det lille træteater, og tæt og varm er også stemningen på scenen, så man går oplivet ud i Dyrehaven; varm om hjertet af at have oplevet en unik og enestående tradition, som på det smukkeste holdes i live og nænsomt fornyes.