Vi kender alle sammen de gode eventyr fra brødrene Grimm, og i "Into the Woods" er et sammensurium af flere af duoens de bedste eventyr.
Det hele begynder med en bager og hans kone, der er ulykkelige over, at de endnu ikke har fået opfyldt drømmen om at blive forældre. Så er der selvfølgelig også noget med en ond, en meget ond, heks, der har kastet en forbandelse over bageren så han ikke kan få børn.
Men der er jo en mening med det hele. For selvfølgelig kan forbandelsen hæves, hvis bare de kommer med fire genstande. Vel at mærke de rigtige ting. En ting fra eventyret "Jack og bønnestagen", en ting fra eventyret om "Askepot", en ting fra eventyret om "Rødhætte" og selvfølgelig en ting fra eventyret om "Rapunzel".
Men får bageren og hans kone det hele?
Ikke ringe, bestemt ikke ringe
Into the Woods har altid været en rodet affære, og det hjælper ikke just, at det er Peter Langdal der instruerer, for det bliver det kun mere rodet af. Der er mange dygtige skuespillere med, men nogle er bedre end andre og tåler at blive hevet helt frem i rampelyset.
Selvom dette er en musical, mangler jeg nogle mere sammenhængende lange sange. Før de overhovedet får startet, er sangen oftest afbrudt, fordi de skal nå så meget. Man skulle ellers mene, at der var masser tid, når det er hele varer to timer og fyrre lange minutter.
Johannes Nymark, synger som sædvanlig fænomenalt. Desværre får han ikke lov at folde sig helt ud sangmæssigt, og det er bestemt en skam. Han gør det godt som den barnløse bager, og skuespillet kan der heller ikke sættes en finger på.
Kære Jack, ja den kære Jack spilles af den charmerende Mikkel Moltke Hvilsom. Jack og hans elskede ko, Mælkehvid. Han elsker den så meget, at de på et tidspunkt kysser. Han spiller og synger sig lige ind i vores hjerter.
Den liderlige prins spilles af Joachim Knop, og der er ikke den han ikke ligger med og kysser med. Også en mandlig hjælper, spillet af den pæne Jakob Svensmark Møller, får en omgang - ja Knop er den altelskende prins. Han er så rummelig, og han spiller som vi kender ham, og vi er ikke i tvivl om, at det er Joachim Knop bag prinsefacaden.
Musicalens "joker" er Sofie Amalie Kronborg Christensen. Det skal forstås på den måde, at i Ronja Røverdatter var hun ikke specielt god, men her som Rødhætte tager hun mig i hvert fald med bukserne nede. Hun fejer simpelthen benene væk under mig. Hun kan spille, hun kan synge og så er hun kun 15 år. Jeg er bestemt sikker på, at vi i fremtiden skal holde godt øje med hende på de danske musicalscener, for hun bliver bedre og bedre.
Scenografien
Man kan altid diskutere, om Glassalen er det rette sted for en musical, og det kommer vi også til. Glassalens ikoniske lysekrone får ikke lov at køre op når forstillingen er klar til at gå i gang, for den er allerede oppe. De første 7 rækker er også fjernet, da scenen til denne forestilling fylder meget, men det gør ikke noget, for scenografien er skøn: Man føler sig helt ude i skoven - så langt øjet rækker - og kostumerne fra Werder Wear kunne ikke være bedre.
Man glemmer, at man sidder i Glassalen, og selvom vi sider på første række, er det ikke for tæt på, selvom noget af forstillingen forgår på gulvet foran. Vi er med, og vi glemmer, at det er Glassalenvi sidder i - på nær de hårde stole!
Det 15 mand store orkester under ledelse af dirigent Mikkel Gomard gør bestemt også deres til, at det bliver en skøn forestilling, men det er en smule irriterende, at dirigenten sidder foran publikum og i tide og utide rejser sig for at gå væk, så publikum kan se. Bliv nu siddende!
Men er Glassalen så det rette sted for en musical, der varer 2 timer og 40 minutter (pause kommer oven i)? Svaret må være nej.
Efter første akt, som er på ca. 1 time og 40 minutter, gøres der klar til en "afslutning", eller... Stykket kunne sagtens have sluttet der. Jeg har faktisk helt glemt, at der er en anden akt, men så toner fortælleren, Flemming Enevold, frem og siger, ja så er der 20 min pause... og der går et suk i gennem salen.
Et så langt stykke kunne med fordel deles op i 3 akter, for man sidder ikke så godt på Glassalens stole - og slet ikke så længe ad gangen.
Alt i alt er det en god musicalaften, og bageren får sin hvide ko fra Jack og bønnestagen, en hætte så rød som blod fra Rødhætte, en sko af guld fra Askepot og en bid af Rapunzels hår.
Se den gerne, og vi giver fem stjerner.