Gang i generatoren

Vi begynder aftenen med en vellykket filmisk pas de deux af Sebastian Kloborg, hvor der meget effektfuldt bliver brugt dagligdagslyde sammen med musik. Det giver et godt flow og et godt billede af et par, der udforsker hinanden og søger ind i deres indre.

Derefter følger Alessandro Sousa Pereiras ballet, der hedder APES og udforsker menneskes seksuelle urinstinkt og længsel efter kærtegn. Der bydes på en masse flot og intens fælleskoreografi og en flot udnyttelse af lys og scenerum. Der kunne strammes i balletten –  i de sidste fem minutter løber den tør for koreografisk fornyelse og ender med at gå en smule i tomgang – men langt det meste af vejen er der dyrisk fart over feltet.

Aftenens sidste værk er af Edhem Jensenković og har fået titlen It Becomes Silent. Det er tydeligt fra starten, at der er noget på færde – der er en knugende stemning over balletten, der tydeligt er inspireret af de mange flygtningehistorier, vi er vidne til i disse år. Gruppen af dansere er konstant på farten væk fra og imod hinanden. Hele tiden er der en klar fornemmelse af både frygt og forventning om, hvad der vil komme. Et stærkt værk, der sætter sig fast og som danses med stor indlevelse af de medvirkende dansere, der det meste af balletten igennem selv står for lydbilledet – mikset med DJ liveoptræden af Rastko Lazić.

GENERATOR-programmet er tænkt som en præsentation af nye koreograftalenter, der står på et springbræt til en mulig international karriere. Det er flot tænkt af Tim Rushton, og er niveauet som denne aften, ser det godt ud for den moderne koreografi.